Hvert slagtesvin koster svineproducenter 47 kroner
Beregninger viser, at danske landmænd har tabt knap 13 milliarder kroner op at producere grise i perioden 2003 til 2013
Fredag offentliggøres tal fra landbrugets egne økonomer. Tallene viser, i hvor høj grad slagtesvineproduktionen er under pres i Danmark.
For i år får de danske landmænd i gennemsnit et underskud på 47 kroner, hver gang de sender en gris til slagteriet. Det skriver Jyllands-Posten.
- Når man ser de nye tal for vores rentabilitet, må man spørge, hvorfor i alverden vi skal lave de slagtesvin – og hvorfor i alverden vi skulle bygge nye stalde. Tallene er katastrofalt ringe, siger formand i Landsforeningen af Danske Svineproducenter Henrik Mortensen til Jyllands-Posten og tilføjer:
- Hvis sektoren skal rettes op, må alle bidrage. Svineproducenterne skal skære omkostningerne endnu længere ned, slagteriet skal have afregningen, og politikerne skal forbedre rammevilkårene.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.








































