Når et flertal af Danish Crowns slagteriarbejdere har sagt
nej til at gå seks procent ned i løn for til gengæld at investere i
slagtesvineproduktion, må andre træde til.
Det mener formand for Danske Svineproducenter Henrik
Mortensen:
- Nu er det politikernes tur til at levere. Alle de
positive meldinger, som ledsagede forslaget om lønnedgang, må nu veksles til
handling. Det var skuffende, at slagteriarbejderne ikke ville være med, men vi
har ikke råd til at opgive kampen her, hvis arbejdspladserne skal bevares,
siger formanden i et nyhedsbrev.
Henrik Mortensen konstaterer, at vi i Danmark har en helt unik
fødevareklynge, hvor varerne bliver efterspurgt over hele verden. Det får ham
til at spørge:
- Hvorfor kan vi så ikke også blive enige om at byde landmanden
nogle rammebetingelser, så han kan producere på lige vilkår med landmænd i
resten af Europa?
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
3. oktober 2026
9 min · 2. oktober
Ny gødskningslov rammer markplaner, jurister kritiserer stop for grisestalde, og Danish Crown varsler en stor organisationsændring.