En ny kampagne fra Fødevarestyrelsen skal give forbrugeren mere viden om kemi i fødevarer
Det kniber angiveligt med danskernes viden om kemiske
stoffer i maden.
Det vurderer Fødevareministeriet i hvert fald på baggrund
af en spørgeskemaundersøgelse, som ministeriet har bedt Aarhus Universitet om
at gennemføre.
Ifølge Fødevareministeriet viser undersøgelsen blandt
andet, at danske forbrugere ved mest om pesticidrester i frugt og grønt, men at
de er mere usikre, når det gælder andre kemiske stoffer i maden.
- Danskerne kan være trygge ved deres fødevarer, men den
nye undersøgelse viser, at der er behov for mere viden. Forbrugerne skal have
let adgang til viden og fakta, inden de lægger varer i indkøbskurven i
supermarkedet, eller når de står hjemme og skal lave mad til familien, siger
fødevareminister Karen Hækkerup (S) i en pressemeddelelse.
Derfor lancerer Fødevarestyrelsen kampagnen ”Mad med
mindre kemi”, der går luften i dag mandag.
Det er meningen, at kampagnen skal skabe overblik og
vejlede forbrugerne.