Ustabilt vejr i august betyder, at det nu er muligt at ammoniakbehandle halm i Jylland og på Vestsjælland
Landmænd i Jylland og dele af Sjælland har fået tilladelse
til at ammoniakbehandle halm. Det oplyser Landbrugsinfo.dk.
Det er ustabilt vejr i første halvdel af denne måned, som
har udløst tilladelsen.
For Sjælland omfatter tilladelsen følgende kommuner:
Odsherred, Kalundborg, Holbæk, Sorø, Slagelse, Næstved,
Ringsted, Faxe, Stevn, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland.
- I år er tilladelsen udløst i en periode, hvor vejret
netop vendte til stabilt vejr. Derfor må vi anbefale kun at anvende ammoniak
til konservering af halm, hvis det er strengt nødvendigt. Det betyder, at det
indtil videre kun bør være aktuelt ved halm, der har ligget længe og har taget
skade af svampevækst, lyder det på Landbrugsinfo.dk.
Tilladelsen til at ammoniakbehandle gives ud fra en
fastlagt model med antal regnvejrsdage.
Her kan du se, hvordan du ammoniakbehandler.