Spredte udbytter i slætgræs

For at sikre en ordentlig genvækst skal de græsmarker, hvor der ikke er blevet taget noget tredje slæt, pudses af

Som det ser ud lige nu, så bliver 2013 ikke noget jubelår med hensyn til udbytterne i slætgræsmarkerne.

Kaster man for eksempel blikket på Nordjylland, har der været store variationer i udbytterne fra første slæt, nemlig helt nede fra under 2.000 til et pænt stykke over 4.000 foderenheder pr. hektar.

- De, der nåede at få tildelt kløvergræsmarkerne gødning og gylle i februar, inden frosten satte ind igen, fik de største udbytter. På disse marker var der jo godt med næring til græsset, da det for alvor begyndte at gro i slutningen af marts, forklarer planteavlskonsulent Brian B. Søndergaard fra LandboNord.

- De steder, hvor første slæt skuffede mest, var årsagen også den lange vinter, samt at der var tale om nogle gamle græsmarker, tilføjer den nordjyske planteavlskonsulent.

Spredte udbytter i andet slæt

Brian B. Søndergaard fortæller videre, at der også har været spredte udbytter i andet slæt.

- Nogle steder gav andet slæt mere end første slæt. Andre steder lå udbytterne i andet slæt normalt på cirka 2.500 foderenheder pr. hektar, fortæller han og fortsætter:

- På grund af tørken kom tredje slæt til at skuffe voldsomt mange steder. Nogen steder har der næsten ikke været noget tredje slæt.

- Hvis de rette betingelser indfinder sig, vil græsmarkerne ifølge erfaringen kunne indhente en del af den tabte vækst via såkaldt kompensatorisk vækst. De steder, hvor der ikke kan vandes, vil det kræve 30-40 millimeter regn på sandjorde og endnu mere på lerjorde, påpeger Brian B. Søndergaard.

Husk afpudsning

- For at sikre en ordentlig genvækst skal de græsmarker, hvor der ikke er blevet taget noget tredje slæt, pudses af, siger han.

Den nordjyske planteavlskonsulent fraråder i øvrigt at høste græsslættene for tidligt for at opnå en hurtig genvækst.

- Mangler man foder, så forstærker man faktisk problemet ved at tage slættene for tidligt. Forklaringen er, at fordøjeligheden bliver så høj, at køerne æder alt for meget af det. Og når slættene tages for tidligt, stoppes græssets tilvækst, når den er på sit højeste, påpeger Brian B. Søndergaard og tilføjer:

- Omvendt må der heller ikke gå for lang tid imellem, at græsslættene høstes, for så kan fordøjeligheden blive alt for lav. Og har et slæt fået lov at stå for længe, kan der gå op imod 14 dage, inden græsvæksten går rigtigt i gang igen.

Læs også