På Asmildkloster Landbrugsskole oplever man en stor
stigning i antallet af ansøgere til landmandsuddannelsen frem mod det kommende
skoleår.
Landbrugsskolen ved Viborg oplyser, at på grundforløbet
dyr, planter og natur er der 15 procent flere tilmeldte samt hele 100 procent
flere tilmeldte elever på det fleksible grundforløb AGRO-10. Endelig er der 62
procent flere elever tilmeldt EUX-uddannelsen set i forhold til 2012.
Forstander ved Asmildkloster Landbrugsskole Lars
Møgelbjerg Andersen mener, at landmændene har stor betydning for skolens
fremgang.
- Erhvervet og landmændene har en stor aktie i den vækst,
vi oplever, for de er gode til at tilbyde praktikpladser, møde eleverne med
positive forventninger og medvirke til, at eleverne får en god læreproces i
praktikken. Og det har helt sikkert stor betydning, siger Lars Møgelbjerg
Andersen i en pressemeddelelse.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
3. oktober 2026
9 min · 2. oktober
Ny gødskningslov rammer markplaner, jurister kritiserer stop for grisestalde, og Danish Crown varsler en stor organisationsændring.