Høst på hjemstavnsgård

Vestfyns Hjemstavnsgård høster på gammeldags manér den 10. august. Til gengæld er den traditionelle fåredag aflyst

Lørdag 10. august fra klokken 11.00-15.00 høstes der på Vestfyns Hjemstavnsgård i Glamsbjerg. Det er vårhveden på museumsmarken, der høstes med le, og der bindes neg, som stakkes op, for at kornet kan tørre. Alt afhængig af om vejret tillader det, om kornet er modent.

På dagen vil der være aktiviteter som at tærske korn med plejl, kværne korn, male mel og bage brød i lerovnen m.m. Prisen for deltagelse er 35 kroner.

Det meddeles, at den årlige og ellers planlagte fåredag den 10. august er aflyst.

Læs mere om aktiviteterne på Vestfyns Hjemstavnsgård på www.museumvestfyn.dk.

Læs også