Skovfoged: Alle skove bør have en driftsplan

Der er nu atter mulighed for at søge tilskud til grønne driftsplaner

- Hvis man ikke har en driftsplan, er det ligesom ikke at have luft i traktorhjulene! Så er der risiko for, at skovdriften – ligesom traktoren - »sejler« lidt for meget!

Denne klare udmelding kommer fra skovfoged Stefan Petersen, Skovdyrkerforeningen Fyn, i en snak med LandbrugFyn i anledning af, at private skovejere nu atter har mulighed for at søge tilskud til grønne driftsplaner.

Dermed bliver skovejerens egenbetaling beskeden, og samtidig giver planen adgang til forhøjede tilskud til en række aktiviteter i skoven, for eksempel til foryngelse af nåletræsbevoksninger, ligesom ansøgningen bliver højt prioriteret.

- Driftsplanen er et værdifuldt værktøj til at styre driften af skoven. Med regeringens plan om »Grøn Vækst« forsvandt tilskuddet, men nu er der altså atter mulighed for at søge tilskud. Formålet er at få også de mindre skove registreret – og fastlægge, hvordan tingene skal gøres, siger Stefan Petersen.

Læs mere om muligheden for at søge tilskud til grønne driftsplaner i LandbrugFyn tirsdag.

Læs også