Naboer til minkfarme skal til møde i Miljøstyrelsen

En gruppe naboer til 13 minkfarme i Jylland har klaget til politikere og Miljøstyrelsen over lugt og fluer

Det er ikke alle, der kan lide lugten på landet.

I hvert fald har en gruppe naboer til 13 minkfarme i Jylland klaget til både politikere og til Miljøstyrelsen over lugtgener og fluer. Og på torsdag er naboerne indkaldt til møde i Miljøstyrelsen. Det skriver P4 Nordjylland.

- Alene det må betyde, at de forstår vores problemer, siger Jørgen Neist Jørgensen fra Øster Hornum til P4 Nordjylland.

På mødet vil naboerne blandt andet opfordre Miljøstyrelsen til at skærpe kravene for at drive minkfarm.

Læs også