Kalø Økologiske Landbrugsskole arrangerede forleden økologisk festival, hvor øko-producenter præsenterede produkter
En dag med fokus på økologi.
Det var, hvad Kalø Landbrugsskole brugte den forgangne
lørdag på. En række økologiske producenter fra hele landet præsenterede
produkter, som gæsterne kunne nyde ude i solen.
Og ifølge Kalø Økologiske Landbrugsskole valgte 5.000
gæster at bruge nogle timer på at blive klogere på økologien. Deltagerne kunne
for eksempel se nærmere på en ”bioreaktor”, som producerer varme.
- Der var samstemmende stor tilfredshed med festivalen og
ønsket om at gøre den til en tilbagevendende begivenhed ligger nu fast, lyder
det fra Kalø Økologiske Landbrugsskole i en pressemeddelelse.
Festivalen er blevet til i et samarbejde mellem
landbrugsskolen, Økologisk Landsforening, Djursland Landboforening og
Nationalpark Mols Bjerge.