Lyt til artiklen Afspiller
Hele artiklen læst op
0:00 / 0:00

Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.

Pressenævnet har afvist en klage fra to landmænd over TV 2's artikel »Klagerne væltede ind efter professors svar om dødsfald« og to liveblogs om gødskningsloven.

Klagen gik på manglende kildebredde og parthøring. Ifølge klagerne brugte TV 2 professor Stiig Markager som gennemgående ekspert uden en selvstændig modstemme fra landbruget. I livebloggen skrev Markager blandt andet, at den danske landbrugsproduktion ifølge ham er årsag til cirka 230 dødsfald blandt danskerne om året.

Pressenævnet behandlede ikke selve kritikken. De to landmænd var hverken omtalt, afbildet eller identificeret i TV 2's dækning og havde derfor ikke den nødvendige retlige interesse. At de driver landbrugsvirksomhed, ændrer ifølge nævnet ikke vurderingen.

PlanterKvælstofregulering