Forening sætter fokus på deltidslandmænd
Landboforeningen Gefion er med på årets Roskilde Dyrskue, hvor foreningen blandt andet vil fortælle om det unikke ”Microregnskab”
I dagene 7.-9. juni er Landboforeningen Gefion med til Roskilde Dyrskue, hvor interesserede kan møde medarbejdere på stand 354.
På årets dyrskue sætter Gefion særligt fokus på deltidslandbruget og de rådgivningstilbud, foreningen har til alle dem, der er landmænd, når de kommer hjem fra arbejde.
Interesserede kan blandt andet stifte bekendtskab med det unikke ”Microregnskab”, som Gefion har udviklet til mindre bedrifter, lige som nyhedsbrevet Flex-Nyt bliver præsenteret.
- Alle er velkomne på standen. Både dem, der er lidt nysgerrige med hensyn til, hvad vi kan tilbyde samt vores nuværende kunder og medlemmer, som kan teste deres viden om Gefions rådgivning og politiske arbejde i en konkurrence om en Ipad 4. Vi glæder os til at deltage i dyrskuet og til at hilse på alle dem, der kigger forbi, siger administrerende direktør i Gefion Mads Birk Kristoffersen i en pressemeddelelse.