En tatovering af grisen er kun noget værd, hvis den kan læses.

Og det er der ifølge Danish Crown alt for mange, der ikke kan. Slagterigiganten opfordrer derfor ejere og leverandører til at gøre noget ved problemet:

- Stram op og tatovér igennem!

Sådan lyder det i et nyhedsbrev fra Danish Crown. Heri peger man på, at slagteriet skal bruge masser af tid på at identificere dyrene og finde den rette ejer, hvis tatoveringen ikke er i orden.

Samtidig skal landmanden betale et gebyr på 20 kroner for hvert dyr, der mangler tre-fem cifre i tatoveringen.

- Specialgrise er afhængige af fuld sporbarhed og derfor mister man tillægget, hvis der bare mangler et enkelt ciffer.