Foreningen Smagen af Danmark forsøger med såkaldte Aroma-arrangementer at skabe en nationalt ressourcecentrum for små fødevareproducenter, madhåndværkere, kokke og andre, der gerne vil arbejde med lokale råvarer.

Og Aroma 2013 fokuserer på de udfordringer og styrker, der er for lokale fødevareproducenter. Samtidig bliver der stillet skarpt på, hvordan producenter kan dele kompetencer og erfaringer.

Onsdag den 12. juni har foreningen derfor arrangeret en tur til Bornholm, hvor deltagerne i bus besøger kolleger fra det bornholmske netværk Regional Madkultur Bornholm.

Turen går blandt andet til Bornholms Mosteri, Lehnsgaard Rapsolie og Sennep samt Boisen Is.

Dagen efter er der ifølge arrangørerne mulighed for at deltage i kompetenceformidling med »Best Practice Cases«.

Sidste frist for tilmelding er den 24. maj.