Hornsyld Købmandshandel har netop investeret et tocifret millionbeløb i en kornsilo, der er 27,28 meter høj og har plads til 9.967 kubikmeter korn.

Ifølge Dan-Corn A/S i Hedensted, der har leveret siloen, er der tale om Danmarks største kornsilo, som sammen med en noget mindre buffersilo, et ekstremt energibesparende korntørreri og 250 meter interne transportveje, kobler systemet sammen.

Effektiv og enkel drift

Tørreriet kører på naturgas eller propangas, og det forbruger 25-30 procent mindre energi end andre anlæg med tilsvarende kapacitet.

- Nedtørring af kornet før det blandes op til foder eller sælges videre er en betydelig udgift for alle i grovvarebranchen, så besparelsen i driftsudgifterne på det nye anlæg her er helt sikkert velkommen, siger projektansvarlig Michael Thomsen hos Dan-Corn.

- Samtidig har Hornsyld Købmandsgård opnået en ekstremt effektiv og enkel drift, idet det ny anlæg kan betjenes af en enkelt medarbejder, mens det tørrer og lagrer op til 130 ton i timen, påpeger han.