120 sider med i alt 44 anbefalinger med tilhørende 144 forslag til konkrete handlinger.

Det er, hvad Natur- og Landbrugskommissionen lagde på bordet torsdag formiddag.

Her var kommissionen nemlig klar til at offentliggøre den rapport, der kommer med anbefalinger til regeringen vedrørende fremtidens natur og landbrug.

Og anbefalingerne er ifølge Natur- og Landbrugskommissionen et væsentligt opgør med den hidtidige miljøregulering.

Blandt anbefalingerne er eksempelvis en ny model for anvendelse af gødning på de danske marker samt udvikling af en ny regulering af staldanlæg til husdyrproduktion.

- Hvis dansk landbrug skal udvikle sig, er der brug for bedre rammebetingelser. Produktion, vækst og beskæftigelse kan kun øges, hvis vi laver om på den regulering af landbruget, som vi kender i dag. Produktionsbegrænsninger skal afløses af mere fleksible rammer for at indrette sin produktion som man vil, i så længe man overholder natur-, miljø- og klimamål, der kan sikre en bæredygtig udvikling.

Det siger formanden for Natur- og Landbrugskommissionen, Jørn Jespersen, i forbindelse med offentliggørelsen af rapporten.

Du kan læse rapporten i sin helhed her.