LA vil have tyske gødningsregler i Danmark
Fødevare- og erhvervsordfører i Liberal Alliance Mette Bock mener, at nye regler for gødskning kan udløse 30.000 arbejdspladser
Mette Bock, der er fødevare- og erhvervsordfører i Liberal Alliance, glæder sig over, at regeringens Vækstteam vurderer, at fødevaresektoren kan øge eksporten med 50 milliarder kroner – og skabe 20.000 nye job inden 2020.
Men hun vurderer samtidig, at potentialet er endnu større – hvis danske landmænd får samme betingelser som deres tyske kolleger:
- Vækstteamet har mange gode idéer i ærmet. Det er for eksempel et skridt i den rigtige retning at ville afkorte de lange sagsbehandlingstider, men skal det virkelig rykke, skal fødevareerhvervets generelle rammevilkår og konkurrenceevne forbedres væsentligt, siger Mette Bock i en pressemeddelelse.
- Tag et område som gødning. Kvælstofnormerne i Danmark betyder, at danske landmænd gødsker 37 procent mindre end i Tyskland. Får vi samme regler som i Tyskland, kan der skabes 30.000 ekstra arbejdspladser – og nettoeksporten kan øges med yderligere 30 milliarder kroner, uden at det vil påvirke miljøet negativt, lyder det fra ordføreren.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.





































