Flere steder i landet hører det ifølge Naturstyrelsen til sjældenhederne at støde på en agerhøne eller en hare i marker og enge.

Derfor får harer og agerhøns nu hver en forvaltningsplan. De to forvaltningsplaner samler viden om de to arter.

- Nogle steder er harer og agerhøns meget almindelige, mens de andre steder er yderst fåtallige. Det skyldes store forskelle i naturgrundlag, bæreevne, arealanvendelse og rovdyrtæthed fra egn til egn. Med forvaltningsplaner er målet, at begge arter igen skal være almindelige og udbredte i Danmark, siger biolog ved Naturstyrelsen Erling Krabbe på styrelsens hjemmeside.

Naturstyrelsen oplyser, at de to forvaltningsplaner giver en række anvisninger til initiativer og tiltag, der kan gavne lokale hare- og agerhønebestande.

- Der er en række tiltag, man kan lave, der forbedrer levestederne i forhold til for eksempel fødeudbud og skjul for rovdyr. Man kan for eksempel anlægge markstriber, lave udyrkede bræmmer langs markerne og plante levende hegn af træer og buske, lyder rådene fra Erling Krabbe.

Forvaltningsplanerne redegør også for, hvilke tilskud man kan søge.

Her kan du se "Forvaltningsplan for hare".

Her kan du se "Forvaltningsplan for agerhøne".