Kvægkongres i krisens tegn

- Hvis vi fik de rigtige vilkår, kunne vi bidrage med både arbejdspladser og eksport, siger en af Danmarks største mælkeproducenter

- Det er deprimerende, fordi der er så mange, som har det skidt.

Jørn Kjær Madsen, »I/S Rønhave« ved Bramming, lægger ikke skjul på, at det er et erhverv i dyb krise, som mandag og tirsdag mødes til den årlige kvægkongres i Herning.

Kvægbruget kører økonomisk på pumperne, men ifølge den vestjyske mælkeproducent er det vigtigt at få meldt ud på kongressen, at kvægbruget kan bidrage positivt til samfundsøkonomien, hvis erhvervet får de rigtige rammebetingelser.

De betingelser er ikke til stede i dag.

- Bortfaldet af kvoterne i 2015 og den seneste kvotebørs med 25 øre pr. liter mælk kunne have genereret lidt optimisme i erhvervet. Mælkeproducenterne kunne tage lidt flere køer ind og malke noget mere mælk. Men så kommer EU reformen, som måske skærer 20-25 procent af vores hektartilskud, og det trækker tæppet væk under os igen, siger Jørn Kjær Madsen, der med 1700 køer i stalden hører til blandt de allerstørste mælkeproducenter herhjemme.

Det er tudetosset

Den vestjyske storproducent peger på, at landmænd, der tjener penge, ikke gemmer dem væk eller bruger dem på rejser. Pengene bliver investeret i ny produktion til gavn for både den enkelte landmand og samfundet.

Men når erhvervet hele tiden presses på økonomien, går den positive udvikling i stå.

- Det er tudetosset, for vi kunne bidrage med en masse arbejdspladser. Arla vil gerne have mere mælk og vurderer, at de kan afsætte den i Kina. Så hvis politikerne ikke hele tiden strammede kravene, kunne vi få flere køer i staldene og ansætte nogle flere folk, når kvoterne forsvinder. Det ville øge eksporten, og vi kunne måske få en positiv indtjening på vores bedrifter, påpeger Jørn Kjær Madsen, som tilføjer, at 100 køer mere i staldene kunne give erhvervet et generelt løft og hjælpe nogle af de gældsplagede landmænd med at få afviklet noget af gælden. Samtidig ville det smitte positivt af på byggebranchen.

Det behøver ikke at koste dyrt

Den vestjyske mælkeproducent understreger samtidig, at det ikke behøver at koste samfundet en hel masse penge at give kvægbruget et løft. Politikerne kunne for eksempel udskyde en række nye tiltag i loven om hold af kvæg, der blandt andet handler om ekstra sengebåse, ædepladser og sygebokse. Investeringer som stort set ingen mælkeproducenter har råd til i øjeblikket.

- Ved at udskyde disse ting, kunne politikerne give lidt luft til mælkeproducenternes kassekreditter. Kravene blev udtænkt i en tid, hvor man regnede med, at der blev bygget nyt hele tiden, men krisen har stort set sat byggeriet af nye stalde i stå. Der er ingen penge til at investere for, siger Jørn Kjær Madsen, der også peger på en række andre ting, som stiller danske mælkeproducenter dårligere i konkurrencen med mælkeproducenter i andre lande, som vi skal konkurrere med, for eksempel England, Tyskland og Holland.

- Politikerne barsler med nye transportudgifter, og da vores foderstoffirmaer og mejerier er nogle af de største transportvirksomheder i Danmark, vil det belaste vores konkurrenceevne. Det samme gælder øgede afgifter på slagteriernes spildevand og dyrere energipriser.

- Samtidig kan vi ikke give vores majs den kvælstof, den gerne skulle have. Derfor kan de avle mere syd for grænsen, hvor de har nogle andre gødningsnormer. De dyrkningsfrie bræmmer trækker også i den forkerte retning. Vi mister selv på den konto dyrkningsretten til 15 hektar, som vi skal ud og finde et andet sted med tilhørende forpagtningsafgift.

- De mange forskellige tiltag koster os 50.000 kroner her og 100.000 kroner der, og tilsammen gør de livet sværere for de danske mælkeproducenter, påpeger Jørn Kjær Madsen.

For mange taburetter

Der er dog også lyspunkter. De danske mælkeproducenter ejer selv deres mejerier, foderstoffirmaer og rådgivningstjenester. Det åbner for udnyttelsen af en række synergier, som det ifølge Jørn Kjær Madsen ikke altid lykkes at udnytte godt nok. Der er brug for et kritisk eftersyn hele vejen rundt i organisationen. For eksempel kunne kontrolforeningerne, som nu er samlet i én organisation under Dansk Kvæg, og kvægavlsforeningen Viking godt arbejde bedre sammen, mener han.

- I de områder, hvor der ikke er så mange mælkeproducenter, kunne man godt forestille sig, at inseminøren kunne tage mælkeprøver med, når han alligevel er forbi bedriften. De to organisationer kunne udmærket sidde i samme hus og have samme direktør og bestyrelse. De har jo en masse fælles interesser og det ville spare udgifter til bestyrelser, bogholderi, revision, m.m., påpeger Jørn Kjær Madsen.

- Der er nok blevet holdt for meget fast i nogle taburetter, mener han.

- Det er også velkendt, tilføjer Jørn Kjær Madsen, at man i foderstofbranchen ikke lukker en afdeling, der ligger ved siden af konkurrentens afdeling. Men der, hvor der ingen konkurrent er, kan man godt lukke, for der beholder man alligevel kunderne. Så selv om det hele er landmandsejet, får vi ikke samlet alle rationaliseringsgevinsterne op.

Effektivisering hele vejen rundt

Landskontoret i Skejby kan ifølge Jørn Kjær Madsen også gøre det bedre. For eksempel har det taget alt for lang tid at gennemføre en modernisering af dyreregistreringen, så man nu er blevet overhalet indenom af en ung fyr, som på privat basis har udviklet nogle effektive programmer, som han har haft stor succes med. Så stor, at Viking har købt halvpart i projektet.

- Der sidder nogle folk i Skejby, som får en hundestor løn for at udvikle disse programmer. Det går bare ikke stærkt nok, fordi der sidder alt for mange, som skal indover og sætte deres fingeraftryk på tingene. Det betyder, at landmændene i realiteten har betalt for udviklingen af to forskellige programmer, og det er uheldigt, understreger Jørn Kjær Madsen.

- Jeg tror, tilføjer han, at der kunne effektiveres en del hele vejen rundt i organisationen, så vi kunne spare et par direktører og et par bestyrelser. Vi er trods alt så få mælkeproducenter tilbage. Men den slags kan som regel kun gennemføres, når folk går på pension.

Jørn Kjær Madsen tror dog på en fremtid som mælkeproducent i Danmark, selv om der i øjeblikket hænger mørke skyer over erhvervet.

- Selvfølgelig tror jeg på det, ellers kunne jeg lige så godt stoppe i morgen. Men en gang imellem kan det være svært at bevare gejsten og troen på, at Danmark er det rigtige sted i verden at producere mælk. Jeg kan godt lide at være mælkeproducent, men der skal være et positivt afkast i forhold til den risiko, man løber, siger den vestjyske mælkeproducent, der på kongressen i Herning har et indlæg om stordrift kombineret med avl.

Læs også