Mandag aften vedtog byrådet i Randers at sende Kommuneplan
2013 i høring. Planen indebærer blandt andet, at der skal være flere
skovområder i kommunen.
- Mere skov giver flere naturoplevelser og gode
muligheder for bevægelse. Samtidig ved vi, at skovtilplantning er med til at
sikre rent drikkevand og optage CO2 fra luften. Derfor ønsker vi inden 2030 at
få rejst mindst 3000 hektar skov. Og inden for en periode af knap 100 år - en
såkaldt trægeneration – vil vi have dobbelt så meget skov i Randers, siger borgmester
Henning Jensen Nyhuus i en pressemeddelelse.
Kommuneplanen kommer ifølge Randers Kommune i
høring i perioden 20. februar til 17. april. Samtidig med høringen begynder
Randers Kommune en kampagne i samarbejde med den lokale afdeling af
Skovdyrkerforeningen.
Kampagnen indebærer, at ejere af landbrugsejendomme
i kommunen bliver informeret om nuværende og kommende muligheder for at plante
skov med tilskud fra staten via Naturstyrelsen.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
24. september 2026
10 min · I går
Byggestop for grisestalde møder skarp kritik, mens ny stald- og gylleteknik vinder medaljer på EuroTier.