- Alt tyder heldigvis på, at de her fuskevarer ikke har været i danske supermarkeder.

Sådan lød det i en pressemeddelelse fra fødevareminister Mette Gjerskov (S) i tirsdags efter skandalen i Europa for alvor var kommet at køre, og hvor oksekød i en række varer, blandt andet en lasagne, var blevet erstattet med hestekød.

Allerede dagen efter kunne De Samvirkende Købmænd dog oplyse, at de varer, de havde trukket tilbage fra blandet andet Spar og SuperBest, sandsynligvis indeholdt hestekød.

I en artikel i Jyllands-Posten fredag forklarede en række eksperter, at det var dumt af ministeren og gå ud at afvise risiko for hestekød i Danmark, og Enhedslistens Per Clausen rettede samtidig et hårdt angreb mod ministeren, for at have give de forkerte oplysninger.

Selv mener Mette Gjerskov dog, at det at sige, at alt tyder på, at der ikke er »fuskevarer« i danske supermarkeder, når det mindre en 24 timer fra branchen selv lyder, at det har der været, er at give forkerte oplysninger.

Det så hun sig nødsaget til at melde ud i en pressemeddelelse i går.

- Det har været vigtigt for mig løbende at holde offentligheden orienteret om udviklingen i skandalesagen. På det tidspunkt var den faglige vurdering fra Fødevarestyrelsens side, at det tydede på, at varerne ikke havde været i Danmark. Vi valgte åbent at gå ud med de oplysninger, vi var i besiddelse af. Alternativet havde været at holde forbrugerne hen i uvished, siger hun.