Bæredygtigt Landbrug har i fredags i Københavns Byret indleveret en stævning mod  Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med krav om, at randzoneloven tilsidesættes.

Dermed har foreningen gjort alvor af de trusler, som foreningen kom med i midten af januar efter, at det var kommet frem, at fødevareminister Mette Gjerskov (S) ikke havde tænkt sig at ændre på randzoneloven som følge af, at vandplanerne var blevet erklæret ugyldige.

- Den enkelte landmand får med randzonerne eksproprieret store dele af sin jord, som blandt andet danner grundlag for belåning og pant til sikkerhed for driften, arealet tvinges ud af produktionen, og landmanden mister dermed mulighed for at dyrke, som han vil og for at tjene på arealet. Jeg kender ingen andre erhverv der vil finde sig i, at staten uden videre reducerer deres indtjeningsgrundlag med op til fem procent, siger Vagn Lundsteen, direktør i Bæredygtigt Landbrug.

Direktøren pointerer, at Bæredygtigt Landbrug gerne vil bidrage til at forbedre miljøet – men at det skal gøres på en måde, hvor det giver mening, både for miljøet og for landbrugserhvervet.

- For at understrege sagens absurditet, så er det alene tanken, at landmanden kan få et symbolsk beløb i kompensation for de eksproprierede arealer. En kompensation, der betales løbende, år for år, ud fra en EU-pulje, der i øvrigt kun løber til og med 2015. En kompensationsordning, som også i sin helhed skal godkendes af EU, men som endnu ikke er blevet godkendt, siger Vagn Lundsteen.

Foreningen har i en del af en stævning fra april sidste år også haft et krav om, at randzoneloven blev fjernet, men den stævning bortfaldt, da vandplanerne i starten af december sidste år blev kendt ugyldige.