- Kontrollanter og landmænd bør blive bedre til at kommunikere

At tingene nogle gange kan gå op i en spids, når kontrollanten uvarslet dukker op på gårdspladsen, er ikke et ukendt fænomen.

Det viser en gennemgang af artiklerne i de sidste mange år i landbrugspressen, hvor den ene landmand efter den anden er stået frem og beklaget sig over, at han er blevet urimeligt behandlet i myndighedernes kontrol.

Bedre og mere klar kommunikation fra kontrollanten til landmanden vil dog kunne løse mange af problemerne, mener antropolog og journalist Inger Anneberg.

I de sidste tre år har hun som led i et Ph.d.-studie på Institut for Husdyrvidenskab, Århus Universitet, forsket i, hvordan landmænd og myndigheder kommunikerer om dyrevelfærd, blandt andet under uvarslede kontrolbesøg på gårdene.

Udover selv at have arbejdet flere måneder i staldene har hun 22 gange været fluen på væggen under uvarslede dyrevelfærdskontrolbesøg fra både Fødevarestyrelsen og NaturErhvervstyrelsen. Hun har efterfølgende gennemført interviews med de involverede parter om, hvordan de har opfattet situationerne.

- Skal jeg konkludere noget i forhold til myndighederne, så bør de overveje at sætte mere fokus på kommunikationen. En ting er regelefterlevelse, som er kontrollørens vigtigste opgave i dag. Noget andet er, om der er tid til at lytte til landmanden, så han føler sig hørt. Det kan måske reducere nogle af konflikterne, også i situationer hvor han ikke bare kan få medhold, siger Inger Anneberg.

Læs meget mere om Inger Annebergs konklusioner og betragtninger i weekendudgaven af Effektivt Landbrug.

Se her, hvordan du tegner abonnement