Rød Dansk Malkerace var tidligere den mest udbredte
kvægrace i dansk landbrug, men eksperter vurderer, at der blot er omkring 150
rene dyr tilbage – blandt andet på grund af indavl og fejlslagen forædling af
racen. Det skriver DR Sjælland.
Men det har man ifølge national kontaktperson for VikingRed
i kvægavlerforeningen Viking Jesper Kring nu fået rettet op på. Blandt andet
ved hjælp af en 11-årig ko fra Marke ved Holbæk.
DR Sjælland oplyser, at koen har leveret 100.000 liter
økologisk mælk – samt to tyrekalve, der i de kommende år vil kunne fædre
tusindvis af nye kalve af racen RDM.
- Vores forædlingsarbejde har båret frugt. I dag er den
danske røde malkerace solid med gode kælvinger, stærke knogler og god mælk, og
den bruges faktisk til at styrke andre kvægracer i dag, siger Jesper Kring til
DR Sjælland.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
6. oktober 2026
10 min · I går
Krav om undersøgelse af grisestop, debat om spildevand, ris på våd tørvejord og de første jordkøb til en ny skov ved Roskilde.