Minister vil undersøge effekten af LAG-midler

Carsten Hansen (S) vil undersøge effekten af LAG-puljen på 117 millioner kroner, der skal bruges til at skabe udvikling i landdistrikterne

Minister for By, Bolig og Landdistrikter Carsten Hansen (S) vil nu have undersøgt effekten af LAG-midlerne. Det sker på baggrund af, at formand for Visionsgruppe for Landdistrikter Carsten Hermansen i Politiken har kritiseret den måde, hvorpå midlerne bliver brugt. Det skriver P4 Fyn.

Til P4 Fyn siger Carsten Hansen, at pengene uden tvivl bliver brugt på fornuftig vis mange steder. Alligevel vil han have undersøgt, hvordan pengene kan bruges endnu bedre.

- Der er ingen tvivl om, at vi har lært af den første periode, og at vi kan få endnu mere effekt ud af dem, lyder det fra ministeren.

Ifølge P4 Fyn er LAG-puljen på 117 millioner kroner, og pengene har til formål at skabe vækst og udvikling i landdistrikterne.

Læs også