Dansk madhistorie i bogform
Dansk Landbrugsmuseum udgiver et ny årsskrift, der indeholder historier og opskrifter fra gamle, danske kogebøger
Dansk Landbrugsmuseum har kogt dansk madhistorie ned i en bog med titlen »Dansk madhistorie – fra fortid til nutid«.
På museet arbejder man blandt andet med forskning og formidling af madens og måltidets kulturhistorie i Danmark. Derfor har museet taget initiativ til at samle museumsfolk, der arbejder med netop det emne.
Og resultatet er altså den første bog i en planlagt serie om dansk madkultur, som bliver udgivet i de kommende år.
Den første bog indeholder en række artikler om dansk madhistorie – eksempelvis »Rodfrugternes betydning for den danske husholdning«, »Slagterens juleudstilling« og »De gamle løgsorter og løgets kulturhistorie i Danmark«.
Ud over artiklerne kan læseren dykke ned i opskrifter, der er hentet fra gamle, danske kogebøger.
Ifølge Dansk Landbrugsmuseum er bogens målgruppe alle med interesse for fødevarer og historie.
Bogen kan købes ved at henvende sig til Dansk Landbrugsmuseum.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.





































