Merrild budt velkommen på Axelborg
Se billeder fra onsdagens reception på Axelborg, hvor Martin Merrild blev budt velkommen.
Både fødevareminister Mette Gjerskov (S) og miljøminister Ida Auken (SF) var mødt op på Axelborg i går til reception for det nye formandskab i Landbrug & Fødevarer, hvor Martin Merrild for nylig kom i spidsen.
Direktør Søren Gade fortalte blandt andet, at han var helt tryg ved udsigten til samarbejdet med den nye formand. Uanset om det havde været Henrik Frandsen eller Martin Merrild, som vandt formandsvalget.
- Henrik var jo med til at ansætte mig her, og Martin har jo ansat mig før ovre i Vestjylland. Så på en eller måde så var jeg helt tryg ved, at det her skal vi nok få til at køre, sagde Søren Gade.
Han fortalte i øvrigt Mette Gjerskov, at hun godt kunne se frem til en skarp dialog med den nye formand.
- Martin er typen, som aldrig går af vejen for et godt slagsmål, sagde Søren Gade.





































