Eksperter har netop afleveret en rapport med anbefalinger til reviderede regler for økologisk fjerkræ
EU-Kommissionen har netop fået en ny rapport, som en
fælleseuropæisk ekspertgruppe har udarbejdet.
I rapporten kommer eksperterne med en række anbefalinger
til, hvordan standarden for fjerkræproduktion i EU bør være. Det oplyser
Videncentret for Landbrug.
Blandt forslagene er blandt andet muligheder for
etagesystemer, garanteret grovfoder og udearealer med plantedække, der sikrer
beskyttelse.
Konsulent Niels Finn Johansen fra Videncenteret for
Landbrug har været med i den ekspertgruppe, der har udarbejdet rapporten.
Anbefalinger er tæt
på danske ønsker
Ifølge ham ligger anbefalingerne i rapporten meget tæt op ad de
danske ønsker. Eksperterne ligger blandt andet op til én meget væsentlig
ændring.
- Hvis Kommissionen følger vores råd, kommer der nu veldefinerede regler for
størrelsen på indendørs arealer i økologisk fjerkræproduktion. Det sker primært
ved indførelse af det helt præcist definerede begreb ”nytteareal” i
økologiforordningen. Det har ikke været anvendt tidligere, lyder det fra Niels
Finn Johansen