Danish Crown: Priser fastholdes trods mere kød

Stabilitet kendetegner igen markedet for okse- og kalvekød. Det viser markedsanalysen fra DC Beef

Trods flere varer på markedet, forbliver priserne uændrede i forhold til den foregående uges niveau. Det oplyser DC Beef tirsdag i sin markedsanalyse.

Ifølge analysen fortsætter markedet for okse- og kalvekød uændret, ligesom salget på hjemmemarkedet forløber roligt. Blandt de danske forbrugere er der størst interesse for hakkekød og billige udskæringer.

BC Beef oplyser, at eksporten af halve kroppe og forfjerdinger til Sydeuropa ser god ud, mens de dyre rygprodukter er under pres.

Danish Crowns notering for kreaturer er uændret for alle kategorier.

Læs også