Mejlby & Vilsgaard kan nu gennem John Deere finansiere nye modeller af John Deere Mejetærskere til 0,0 procent i rente over tre år samt nye modeller af John Deere traktorer til 0,99 procent i rente over fem år ved finansiering på købekontrakt.

- Ved at benytte vores finansieringsmuligheder af maskiner til landbruget, opnår landmanden en række fordele, siger salgschef Kresten Vilsgaard fra Mejlby & Vilsgaard og tilføjer:

- Den effektive og moderne bedrift stiller krav om, at maskinparken løbende ajourføres med forbedringer og ny investeringer. Investeringerne i landbrugsmaskiner bliver ofte større og større, og den økonomiske belastning vejer tungt hos den enkelte landmand.

Leasing er kommet for at blive

Tilliden til leasing af traktorer har vokset sig stor, og leasing af landbrugsmaskiner er, ligesom finansieringsløsninger, kommet for at blive. Mejlby & Vilsgaard oplever en stor interesse for leasing.

- Faktisk ser vi lige nu en stigende tendens, og antallet af leasingkontrakter vokser hastigt fra år til år. Stadig flere inden for landbrugssektoren vælger leasing som et alternativ til lånefinansiering ved anskaffelse af traktorer og landbrugsmaskiner, siger Kresten Vilsgaard.

Mejlby & Vilsgaards salgskonsulenter er klar til at svare på spørgsmål både om leasing og finansieringsløsninger.

Ønsker man at lease en maskine, udarbejder salgsmedarbejderen en forespørgsel, som bliver kreditvurderet. Hvis forespørgslen accepteres, fremsendes en leasingaftale.