Ud at se på energipoppel
Centrovice afholder i samarbejde med Skovdyrkerne Fyn en markvandring om energipoppel
Onsdag den 19. september kl. 16.00 til 18.00 holder Centrovice i samarbejde med Skovdyrkerne Fyn en markvandring om energipoppel. Deltagerne mødes hos Peder Frederiksen, Nyborgvej 107, Faaborg.
På markvandringen vil der blandt andet være lejlighed til at se poplernes eksplosive vækst henover sommeren, ligesom der også vil blive orienteret om ukrudtsbekæmpelse og efterbedring.
Alle er velkomne. Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding senest fredag den 14. september til Centrovice på tlf. 70 15 99 00.