Frandsen: Folk skal forstå, hvad vi laver på Axelborg

Henrik Frandsen vil have meget fokus på sammenhold i erhvervet, hvis han bliver valgt som næste formand i Landbrug & Fødevarer

Viceformand Henrik Frandsen har i dag bekræftet, at han er kandidat til formandsposten i Landbrug & Fødevarer, når organisationen holder delegeretmøde til november.

Og bliver han den næste formand, vil han have meget fokus på sammenhold i hele erhvervet. Der har således været mange interne kampe i landbruget i de senere år.

- Det betyder ikke, at der ikke har været gjort noget i forvejen på det område, men jeg vil have meget fokus på det. Det gør man blandt andet ved, at vi får folk ude omkring til at forstå, hvad det er, som vi laver på Axelborg, og få folk til at føle ejerskab til den politik, som vi fremlægger. Folk skal mærke, at de ting, som sker på Axelborg, har betydning ude omkring på staldgangene, siger Henrik Frandsen.

I torsdagens udgave af Effektivt Landbrug kan du blandt andet læse et længere interview med formandskandidaten.

Læs også