L&F: Formandsfarvel er trist
Formandskabet i Landbrug & Fødevarer beklager Niels Jørgen Pedersens beslutning om, at han ikke ønsker at genopstille som formand
Det er med beklagelse, at Formandskabet i Landbrug & Fødevarer har modtaget Niels Jørgen Pedersens melding om, at han ikke har lyst til at genopstille som formand for L&F. Sådan skriver formandskabet på Landbrug & Fødevarers hjemmeside.
- Niels Jørgen Pedersen har ydet en meget stor indsats for landbrugs- og fødevareerhvervet. Derfor er det trist, at han nu af personlige grunde har valgt ikke at genopstille, lyder det i en fælles udtalelse fra formandskabet i Landbrug & Fødevarer.
Tirsdag kom det frem, at Niels Jørgen Pedersen på grund af smerter fra en skulderskade ikke ønsker at genopstille.
- Niels Jørgen Pedersen har stået i spidsen for den politiske strategi, som har skabt en afgørende forståelse i befolkningen for vores erhvervs betydning for både vækst og beskæftigelse i Danmark. Den linje vil vi fortsætte, siger formandskabet videre.
Det fælles formandskab i Landbrug & Fødevarer består af næstformand Niels Dengsø Jensen samt viceformændene Henrik Frandsen, Steen Nørgaard Madsen, Ib W. Jensen og Asger Krogsgaard.
Ifølge Landbrug & Fødevarer fortsætter Niels Jørgen Pedersen for fuld kraft ind til delegeretmødet til november. Til den tid skal der altså vælges en ny formand.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.






































