Da Bent Hjort Knudsen loggede sig ind på randzonekortet, kunne han ikke tro sine egne øjne.

Som det ser ud nu, skal han og sønnen, Henrik Hjort Knudsen, afstå 55 hektar af deres jord, som skal lægges ud til randzoner. Dertil skal lægges de arealer, der bliver irrationelle at drive på grund af randzonerne.

- Dermed er tabet meget større end værdien af de 55 hektar. Det jord tager man bare væk fra os, men vi skal fortsat betale skatter og forrente jorden, påpeger Bent Hjort Knudsen, der er meget indigneret over hele sagen.

- Der har været hele fire begrundelser for randzonerne. Først var det for at minimere udvaskning af fosfor. Da det ikke holdt vand, blev begrundelsen at minimere kvælstofudledningen. Det holdt heller ikke, og så blev det udlagt som kompensation for de brakarealer som er taget i drift igen, og endelig var begrundelsen mere natur. Når en begrundelse ikke holder stik, finder man bare en ny. Derfor er randzonerne blot ren politik, siger Bent Hjort Knudsen.

Kompensation er en juridisk fælde

Bent Hjort Knudsen, der selv har en fortid som amtsrådspolitiker, er desuden rystet over, den procedure, der har været gået frem efter i hele forløbet.

Det gælder både høringer og frister.

- I de to måneder lige midt i høst forlanger man, at vi selv skal melde ind, hvilke jorder de skal tage fra os. Det er grotesk, siger Bent Hjort Knudsen.

Han ser også flere problemer omkring den kompensation og EU-tilskud, der er lagt frem for landmændene.

- Hvis man søger kompensation, så accepterer man samtidig konceptet omkring randzonerne, siger han og peger på, at kompensationen lige nu er tidsbegrænset.

- Derefter får vi ingenting, er han overbevist om.

Han mener også, at det lovede EU-tilskud er ulovligt i forhold til de regler, der er til jord, der er taget ud af drift og ikke kan indgå i driften igen.

- Hvis jord er taget ud af drift, kan man ikke få tilskud til det. Det ved fødevareministeren udmærket godt. Det er politisk uredelighed, at ministeren forsøger at få EU til at betale for hendes fejl, siger han.

Han mener desuden, at kompensation er noget, man får, når man indgår en frivillig aftale, mens det er ekspropriation, hvis man tvinges.

- Hvis staten vil have mere natur, så må de købe det og ikke forvente, at landmændene bare skal stille det til rådighed. I Danmark snyder man sig til mere natur, mens man i for eksempel Holland køber det natur, man vil have, siger han.