Fødevareminister Mette Gjerskov (S) mangler mere data, før hun er klar til at lade en model, som den rådgivningsvirksomheden Niras har udviklet, blive ført ud i livet.

Fra Niras lyder det ellers, at modellen Aquarius er i stand til at kunne udpege robuste landbrugsarealer, der ikke bidrager med kvælstofbelastning til vandmiljøet. På den måde er det muligt at målrette reguleringen af den enkelte landmands brug af kvælstof mere miljø- og omkostningseffektivt end ved at benytte generelle 10 meters randzoner.

- Niras' model er rigtig interessant, og forhåbentlig kan den eller en lignende model bruges, når vi tager fat på næste etape i vores bestræbelser på at forbedre vandmiljøet. Derfor vil jeg følge deres arbejde tæt. Niras og flere andre har gode projekter i støbeskeen, men det er mit indtryk, at der vil gå år, før de er udviklet tilstrækkeligt til, at de kan føres ud i livet. Projekterne er ikke en løsningsmulighed i dag, har fødevareminister Mette Gjerskov (S) således skrevet i et svar til Effektivt Landbrug i denne uge.

Ingen grund til tøven

Ministerens melding får dog nu civilingeniør Jacob Birk Jensen fra Niras, der står bag modellen, til at reagere. Han mener ikke, at der er nogen grund til ministerens tøven.

Modellen er således lavet i samarbejde med Naturstyrelsen i Aalborg, fortæller han.

Tidligere har man testet modellen i et mindre testområde, hvor man har fået meget data, og siden da har man så arbejdet på, om man kan opskalere modellen til at fungere i hele landet, ved at benytte sig af allerede eksisterende data.

- Det er jo ikke så interessant at bruge modellen, hvis man kun kan bruge den i et lillebitte opland. Den skal kunne bruges i for eksempel hele Limfjordsoplandet eller selvfølgelig hele Danmark. Den opgave fik vi stillet af Naturstyrelsen, og det projekt har så været kørt i forskellige faser, forklarer Jacob Birk Jensen.

Han fortæller, at arbejdet med modellen har været tre år undervejs, og det nu viser sig, at ved at benytte de eksisterende data, så mener han godt, at det kan lade sig gøre at opskalere modellen til at kunne fungerer i nogle større oplande.

- Og vi har endda været ude at lave større feltmålinger i større oplande både af vandmængder og nitratkoncentrationer, og det viser sig, at vi i vores modeller fint kan simulere, hvordan kvælstoftransporten er i de vandløb, som vi kigger på.

- Vores konklusion er, at vi på baggrund af eksisterende data godt kan lave noget, som ser fornuftigt ud på nuværende tidspunkt med eksisterende data, siger Jacob Birk Jensen.

Der er usikkerheder, men…

Civilingeniøren vil dog godt medgive, at der kan være usikkerheder ved modellen, og der kan opstå fejludpegninger af visse arealer.

- Men hvis man nu ser på den måde, som man laver randzoner i dag, eller på den måde, som der bliver udlagt efterafgrøder, så er der jo tale om massive fejludpegninger. Der rammer man virkelig ved siden. Der er den her model altså allerede et tigerspring frem ad, siger Jacob Birk Jensen.

Han fortæller, at så kan det godt være, at når man har samlet alt den her ekstra data ind, som Mette Gjerskov efterspørger, så bliver modellen en lille smule bedre.

- Men jeg synes altså, at tiden er inde nu til, at vi prøver det her af i en større skala allerede nu. Det kunne være i Limfjordsoplandet, hvor man så hiver de forskellige aktører ind. Blandt andet forskerne på Aarhus Universitet og DMU, siger Jacob Birk Jensen.