Det kan godt være, at analysemodel, endnu ikke er 100 procent fri for usikkerheder. Men den er bedre end der, der findes nu, lyder det.
Fødevareminister Mette Gjerskov (S) mangler
mere data, før hun er klar til at lade en model, som den
rådgivningsvirksomheden Niras har udviklet, blive ført ud i livet.
Fra Niras lyder det ellers, at modellen
Aquarius er i stand til at kunne udpege robuste landbrugsarealer, der ikke
bidrager med kvælstofbelastning til vandmiljøet. På den måde er det muligt at
målrette reguleringen af den enkelte landmands brug af kvælstof mere miljø- og
omkostningseffektivt end ved at benytte generelle 10 meters randzoner.
- Niras' model er rigtig interessant, og
forhåbentlig kan den eller en lignende model bruges, når vi tager fat på næste
etape i vores bestræbelser på at forbedre vandmiljøet. Derfor vil jeg følge
deres arbejde tæt. Niras og flere andre har gode projekter i støbeskeen,
men det er mit indtryk, at der vil gå år, før de er udviklet tilstrækkeligt
til, at de kan føres ud i livet. Projekterne er ikke en løsningsmulighed i
dag, har fødevareminister Mette Gjerskov (S) således skrevet i et svar til
Effektivt Landbrug i denne uge.
Ingen grund til tøven
Ministerens melding får dog nu civilingeniør
Jacob Birk Jensen fra Niras, der står bag modellen, til at reagere. Han mener
ikke, at der er nogen grund til ministerens tøven.
Modellen er således lavet i samarbejde med
Naturstyrelsen i Aalborg, fortæller han.
Tidligere har man testet modellen i et
mindre testområde, hvor man har fået meget data, og siden da har man så
arbejdet på, om man kan opskalere modellen til at fungere i hele landet, ved at
benytte sig af allerede eksisterende data.
- Det er jo ikke så interessant at bruge
modellen, hvis man kun kan bruge den i et lillebitte opland. Den skal kunne
bruges i for eksempel hele Limfjordsoplandet eller selvfølgelig hele Danmark. Den
opgave fik vi stillet af Naturstyrelsen, og det projekt har så været kørt i
forskellige faser, forklarer Jacob Birk Jensen.
Han fortæller, at arbejdet med modellen har
været tre år undervejs, og det nu viser sig, at ved at benytte de eksisterende
data, så mener han godt, at det kan lade sig gøre at opskalere modellen til at
kunne fungerer i nogle større oplande.
- Og vi har endda været ude at lave større
feltmålinger i større oplande både af vandmængder og nitratkoncentrationer, og
det viser sig, at vi i vores modeller fint kan simulere, hvordan
kvælstoftransporten er i de vandløb, som vi kigger på.
- Vores konklusion er, at vi på baggrund af
eksisterende data godt kan lave noget, som ser fornuftigt ud på nuværende
tidspunkt med eksisterende data, siger Jacob Birk Jensen.
Der er usikkerheder, men…
Civilingeniøren vil dog godt medgive, at der
kan være usikkerheder ved modellen, og der kan opstå fejludpegninger af visse
arealer.
- Men hvis man nu ser på den måde, som man
laver randzoner i dag, eller på den måde, som der bliver udlagt efterafgrøder,
så er der jo tale om massive fejludpegninger. Der rammer man virkelig ved
siden. Der er den her model altså allerede et tigerspring frem ad, siger Jacob
Birk Jensen.
Han fortæller, at så kan det godt være, at
når man har samlet alt den her ekstra data ind, som Mette Gjerskov
efterspørger, så bliver modellen en lille smule bedre.
- Men jeg synes altså, at tiden er inde nu
til, at vi prøver det her af i en større skala allerede nu. Det kunne være i
Limfjordsoplandet, hvor man så hiver de forskellige aktører ind. Blandt andet
forskerne på Aarhus Universitet og DMU, siger Jacob Birk Jensen.