Det er OL-år, og det markerer man ved dette års majslabyrint i Sønderjylland, der holder åbningsceremoni på torsdag.
På fredag åbner OL i London, men i
Sønderjylland er man hurtigere ude, og tyvstarter således allerede på torsdag,
med sin egen lille åbningsceremoni.
Det sker i landsbyen Uge ved Tinglev, hvor
LHN igen i år har fået stablet en kæmpe stor majslabyrint på benene med hele
tre kilometer med gangarealer. Dette års tema er OL, hvilket også fremgår tydeligt,
når man ser labyrinten fra luften.
Ved åbningsceremonien på torsdag klokken 15
deltager således også, de
tidligere lokale sønderjyske OL-deltagere, 800 og 1500 meterløberen Gerd Larsen
fra Haderslev, håndboldspillerne Connie og Rene Hamann-Boeriths fra Åbenrå, og
en OL-deltager fra Jesper Banks Guldsoling fra legene i 1992.
LHN´s majslabyrint åbner for publikum fra på
lørdag d. 28. juli kl. 11.00, og der er åbent i alt i seks lørdage i træk.
Årets labyrint
ligger samme sted som sidste år nemlig hos landmand Hans
Uwe Jepsen, der igen i år har taget næsten 3 hektar majsmark ud af sin
EU-ansøgning for at støtte hele arrangementet, mellem Aabenraavej 137 og rundkørslen i Uge i Tinglev. Motorvejsafkørsel
72, Aabenraa syd.
Sidste år var det Christiansborg der gemte
sig inde i de to meter høje majslabyrint-gange på marken i det sønderjyske.