Ingrid Riise modtog i går en sølvmedalje fra Det Kongelige Danske Landhudholdningsselskab for 40 års lang og tro tjeneste hos LandboNord.
Ingrid Riise har gennem de sidste 40 år været ansat i LandboNord, og i forbindelse med fejringen af hendes 40-års jubilæum fik hun i går overrakt sølvmedaljen fra Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab.
Sølvmedaljen blev overrakt af Niels Quist-Jensen, der til daglig er forstander på Lundbæk Landbrugsskole, men som i dagens anledning repræsenterede Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab. Og fra ham fik Ingrid Riise et par bevingede ord med på vejen.
- Først og fremmest så uddeler vi sølvmedaljen til dig, Ingrid, fordi du har præsteret lang og tro tjeneste i LandboNord. Men ikke nok med det, så har jeg ladet mig fortælle, at du er en faglig dygtig og respekteret revisorassistent, der løser dine opgaver meget omhyggeligt og med høj service over for kunderne, lød nogle af de mange rosende ord fra Niels Quist-Jensen.
Chefkonsulent for LandboNords ØkonomiRådgivning, Torsten Gruhn, holdt også en tale for Ingrid Riise.
- Vi er rigtig glade for, at vi har haft succes med at fastholde en dygtig medarbejder som dig i så mange år. Du har et stort omsorgs-gen, som er til glæde for alle dine kolleger, sagde Torsten Gruhn blandt andet.