Landbrug & Fødevarer sætter en halv million af til et uforklarligt problem

Landbrug & Fødevarer har valgt at sætte 500.000 kroner af til at søge årsagen til uforklarlige sundhedsproblemer og ydelsesnedgang.

- Vi har ingen holdning til, hvad det her skyldes, men vi er nødt til at søge nældens rod. Når mine kolleger har store problemer i en i forvejen svær økonomisk situation, så har vi en forpligtelse til at finde ud af det, lyder fra formand for Landbrug & Fødevarer, Kvæg, Peder Philipp.

Hvor mange besætninger der er ramt, vides ikke.

- Vi oplever, at mange kvægbrugere kontakter os omkring det her, og så lytter vi naturligvis til, hvad der rør’ sig ude omkring. Og der er ingen tvivl om, at det er et problem, som er vigtigt for mange i et omfang, så vi er nødt til at gøre noget, forklarer Peder Philipp.

Videncentret for Landbrug vil søge løsningen i samarbejde med landmænd, dyrlæger og konsulenter.

Læs også