Tæt ved 80.000 gæster i Roskilde
Efter rekordskuet sidste år med over 97.000 betalende gæster, var tilstrømningen lidt mere begrænset ved weekendens dyrskue i Roskilde.
Roskilde Dyrskue er landets absolut største, hvad angår publikumstække. Herom hersker ingen tvivl.
I den forgangne weekend gik helt præcist 79.155 gæster gennem lågerne på dyrskuepladsen i domkirkebyen.
I forhold til sidste år, hvor skuet slog rekord med 97.085 besøgende, er det dermed et fald på 18.000 gæster.
Årsagen hertil skal primært hentes i fredags, hvor der »kun« kom 17.805, mod godt 34.000 om fredagen sidste år. Sidste år var det for det første fridag og for det næste høj flot solskin. I fredags begyndte regnen i stedet at sile ned ved middagstid, og derfor valgte mange nok i stedet at blive hjemme, efter man var kommet hjem fra job.
I stedet blev lørdagen en stor dag med 37.500 gæster.
Besøgstal 2012
Fredag den 8. juni 17.805
Lørdag den 9. juni 37.484
Søndag den 10. juni 23.908
Totalt 2012 79.155
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.





































