De dårligste store kvægbrug står til nye øretæver
Et minusresultat, der samlet set er større end underskuddet i 2010. Det er udsigten for kvægbrug på 240-320 årskøer. Men tallene dækker over store variationer mellem de bedste og dårligste brug.
De store kvægbrug, der præsterer de dårligste økonomiske resultater, går en grum fremtid i møde. For de får det endnu vanskeligere her i 2012 og i 2013.
Det viser en ny prognose fra Videncentret for Landbrug.
Prognosen vurder, at de store brug falder tilbage i minus igen, efter at de i 2011 ifølge foreløbige tal vendte et 2010-minus på 450.000 kroner til et plus på 49.000 kroner i gennemsnit i 2011.
Til næste år udbygger brugene på 240-320 årskøer underskuddet fra 140.000 kroner til 393.000 kroner, alt imens brugene på 80-160 årskøer fastholder sekscifrede overskud begge år.
Årsagen er blandt andet, at det samlede dækningsbidrag på de store brug falder med 465.000 kroner fra 2011 til 2013 som følge af foderprisstigninger og andre øgede stykomkostninger. Dertil kommer en svagt faldende mælkepris.
De bedste klarer sig godt
Der er dog tale om meget stor spredning brugene imellem. Hvis man kigger på den bedste tredjedel af bedrifterne, er driftsresultater i omegnen af 800.000-900.000 kroner ikke noget særsyn.
- Der er en særdeles stor spredning i resultaterne for både de små og store bedrifter. De bedrifter, der opnår de absolut dårligste resultater, er således med til at trække voldsomt ned i det gennemsnitlige resultat, hedder det i prognosen.
De foreløbige resultater for 2011 viser, at der som gennemsnit er en væsentlig fremgang for både økologiske og konventionelle bedrifter, uanset størrelse.
Et gennemsnitligt heltidslandbrug, dækkende alle driftsgrene, kan ifølge Videncentret for Landbrug forvente et driftsresultat på cirka 400.000 kroner i 2012 og 2013.
