- For nogen tid siden læste jeg i avisen, at fødevareminister Mette Gjerskov havde udtalt, at landmændene skulle »have et spark bagi« og arbejde sig ud af krisen. Kære Mette Gjerskov vi knokler en vis legemsdel ud af bukserne. Nu må du og dine kollegaer komme i sving og give os fair konkurrencevilkår.

Sådan lød det fra formanden Torben Hansen på Gefion-forsamlingen i tirsdags i Sorø.

Danmark ligger i top, når det gælder skatter og afgifter, og erhvervet har pesticidafgifter, kvælstofnormer og jordskatter, som rammer dansk landbrug hårdt på økonomien og konkurrenceevnen, påpegede formanden i sin beretning.

Se på Tyskland
- Hvis vi ser på vores tyske naboer, så har de en række andre fordele. Vinterhveden i Tyskland må gødes med 200 kg kvælstof. I Danmark er det højst 136 kg. I Danmark er pesticidafgiften 200 kroner pr. hektar – i Tyskland er den lig nul.

- Der gives investeringsstøtte til staldbyggeri i Tyskland, og momsreglerne i Tyskland fungerer i praksis som en direkte støtte til svineproducenterne. Kun 10 procent af de tyske vandløb rammes af vandplanerne. I Danmark er det 90 procent. Jordskatten er på 19 kroner pr. ha – mod de danske 518 kroner pr. hektar, og denne skat er endda højere i Østdanmark. Vores rammevilkår skal altså forbedres, og vores konkurrenceevne skal styrkes, understregede Torben Hansen.

Vi kan, hvis vi fik lov
Fødevareerhvervet eksporterede for 120 milliarder kroner i 2011, og hele 46 procent af den danske landbrugseksport er, ifølge Torben Hansen, højværdivarer.

- Mange af de produkter, som herhjemme beskyldes for at være bulkvarer, er rundt om i verden en eksklusiv del af sortimentet i de udenlandske supermarkeder. Der er altså plads til langt flere af vores produkter. Og vi kan bidrage med meget mere - hvis vi får lov.

- Det er helt uforståeligt, at regeringen holder sig tilbage med at satse på landbruget. Har vi virkelig råd til det, spurgte Torben Hansen.

- Blev de danske særbyrder fjernet – bare indenfor planteproduktionen - vil omkostningerne i gennemsnit falde med 1.000 kroner pr. ha. Og det er før vi begyndte med vandplanerne vel at mærke.

Stop bureaukratiet
- Vi kunne løse langt den største del af den økonomisk trængte situation som vores erhverv er i, hvis vi fik 1.000 kroner i omkostningslettelse pr. ha. Så var vi faktisk i den situation, at vi kunne betale renterne på vores samlede bankgæld. For en gennemsnitlig planteavlsbedrift på knap 200 hektar vil det betyde 200.000 kroner mere om året. Det er rigtig mange penge for den enkelte landmandsfamilie.

Frygten for at blive ramt af krydsoverensstemmelse fylder rigtig meget hos mange landmænd. Her bruger man, ifølge Gefion-formanden, alt for mange timer på at sikre, at der ikke laves fejl.

- Selv de mest omhyggelige kan blive ramt af et af de 117 KO-krav, som vores erhverv er pålagt. Ingen kan vide sig sikker. Kontrollen er alt for rigid. Det er ærgerligt, for alle kunne få mere ud af det, hvis kontrollen var langt mere vejledende, som den faktisk allerede er i en lang række andre EU-lande.

- Papirarbejdet og reglerne er så omfattende, at hver og en af os kan blive fanget. Ikke fordi vi sjusker, eller er ligeglade. Men fordi reglerne er så omfattende. Så svære at forstå og nogle gange modstridende. Eller når det er op til kontrollantens egen vurdering, om der er sket en overtrædelse. Og det ser desværre ikke ud til, at reglerne bliver færre.

Vi tager kampen
Alt for mange oplever, forklarede Torben Hansen, tilfældighed i håndhævelsen af reglerne. Det er simpelthen for svært at gennemskue, hvad der gælder hvor, hvornår og hvorfor.

- Vi er nødt til at tage kampen op med myndighederne og om nødvendig hive dem en tur i retten, hvis vi får afgørelser, der er urimelige eller bøder, der er ude af proportion med forseelsen. Vi skal tage den kamp, når den opstår.

- Det er grotesk, at det skal være så vanskeligt at overholde landets love. For det er reelt, hvad der er tale om. Love skal skrives, så de er til at forstå for os borgere, sluttede formand Torben Hansen sin beretning på tirsdagens generalforsamling.