Kvægavlskonsulent Morten Ege Thomsen er netop fyldt 70 år. Men det får ham hverken til at sænke farten eller holde op med at arbejde med kvæg. Kvæget er både hans arbejde og hans hobby - og sådan vil det fortsat være.
Morten Ege Thomsen har holdt endnu en rund fødselsdag her i marts. I januar holdt han 35 år jubilæum som kvægavlskonsulent i Hobro. Men han fortsætter i fuld fart med det arbejde, som også er hans hobby. Han vil således fortsat være primus motor i Hobro Dyrskue, i Landbruget kommer til byen og mange andre arrangementer. Han vil også fortsat være med til at kåre kødkvæg og være kvægforligsmand i hele landet, ligesom han gerne kommer og er dommer på dyrskuer. Samtidig vil han fortsætte med kvægformidling. Han har i mange år hjulpet med at formidle kvæg til besætninger, der ønsker gode dyr og hjulpet med at afsætte dyr blandt andet fra ophørsbesætninger.
- Jeg har mange kræsne kunder, siger han med et smil.
Og med kræsen mener han, at det er landmænd, der ønsker rigtig gode dyr til deres besætning.
En ting bliver dog anderledes efter 70-årsdagen. Morten Ege Thomsen bliver fremover provisionslønnet. Og det er han glad for. Mr. Hobro Dyrskue, som han bliver kaldt, har det som katten på vejen - han er sin egen.
Kvæginteresse
Morten Ege Thomsen er opvokset på en kvæggård. Men det var ikke ham, der var landmanden af de to brødre, så hans bror overtog gården. Der har Morten Ege Thomsen så tilbragt mange ferier på mejetærskeren. Han har det bedst med at lave noget. Så slapper han bedst af.
Morten Ege Thomsen er uddannet agronom fra Landbohøjskolen, efter han i mange år var driftsleder hos Holger Moritz Hansen og hans gode røde køer på Fyn.
- Der lærte jeg meget om kvæg, siger han.
Efter uddannelsen har han arbejdet som kvægassistent på Mors og som afkomsinspektør på Landscentret, før han kom til Hobro som Fællesledelseskonsulent. Og dermed var hans bane lagt med kåringer, tyreemner og bedømmelse af dyr.
- Jeg har været heldig at være på det rette sted på det rette tidspunkt og komme til en egn med rigtig mange dygtige, kvæginteresserede landmænd, siger han.
Og samspillet med landmændene har været kernen i hans gerning. Han er kommet tæt på mange landmænd og tæller mange af dem som sine bedste venner.
I stalden
Morten Ege Thomsen er glad for at benytte sig af de mange nye tekniske hjælpemidler, der er kommet i kvægavlen. Men det er kun hjælpemidler, understreger han.
- Kernen i al bedømmelse af kvæg er at bruge øjnene og se på dyret, understreger han.
Derfor er han altid gået i stalden med landmanden og set på hans dyr og diskuteret dem med ham. Det har også givet et indgående kendskab til rigtig mange besætninger - og han ved således også, hvad landmanden ønsker, når der skal indkøbes nye dyr.
- Kig på dyret, siger han igen og igen.
Det gælder også i de helt store besætninger, som efter hans mening aldrig må blive større, end at landmanden kan se også det enkelte dyr i flokken.
Formidleren
Morten Ege Thomsen har været formidler af dyr. Det har altid været landmændene, der har handlet indbyrdes. Han har så fået provision. Mange gange har han formidlet ophørsbesætninger.
- I 90 procent af tilfældene har køber ikke set dyret, før det kommer til gården, siger han og tilføjer:
- Det handler om tillid. Og den skal man aldrig gå på kompromis med.
Han har sit eget system, når han vurderer køerne. De bedste køer får fem points, derefter fire, tre, to og en. De to sidste kategorier handler han helst ikke med.
- Så jeg ved, hvad det er, når en landmand bare ringer og siger: Jeg skal have en femmer, smiler han.
Når han ser på et dyr, lægger han vægt på, om der er potentiale for produktion.
- Jeg ser på dyret og ser, om hun vil noget, siger han, der først i anden omgang ser på afstamning og de andre tekniske hjælpemidler.
Solen har skinnet
Solen har skinnet over Morten Ege. Det føler han selv.
Men der er ting, han ikke kan få til at rime i det fremtidige kvægarbejde.
Kvier skal på græs, de er drøvtyggere, mener han. Men kvierne kan jo ikke gå i de enge, der er og bliver alt for våde. Det er derfor, landmanden hverken kan eller vil have køerne på græs, og så er der jo ingen, der får de store arealer afgræsset, som nogen ønsker,
- Der er alt for meget sump, og det bliver værre, mener han.
- Hvis der overhovedet er noget, der hedder dyrevelfærd, skal dyrene gå, hvor der er tørt og ordentlige forhold for dem, understreger han.
Og så er der regeltyranniet. Der ville være mange flere, mindre ammekosbesætninger, hvis der ikke var så mange unødige regler, mener han. Og det ville være godt for både landmanden og for miljøet, tilføjer han.
Han mener udviklingen i de senere år er gået lige lovlig hurtigt. Men ingen har lov til at hovere.
- Vi konsulenter har jo også været med til at sige til landmanden, at hvis noget lå inden for rækkevidde, skulle det tages, siger han om både dyre jordkøb, dyre staldbyggerier og valutalån.
Fremtiden
Morten Ege Thomsen har altid været visionær. Da han kom til Hobro som fællesledelseskonsulent for 35 år siden, sagde han på sit første møde, at køerne sagtens kunne komme op på at give 5000 kilo mælk.
- Da var der nogen, der gerne ville belære den nye konsulent, siger han, for så vidtløftig skulle han ikke have lov til at være.
I dag giver køerne det dobbelte.
Han mener, det er en god ko, den danske landmand har i dag, hvor genetik og fodring er i top.
Nu skal der fokuseres på sygdomme og staldforhold. Det gælder specielt digital dermatitis.
- Brug øjnene, siger han igen.
- Et dyr, der bare trækker lidt på benet, skal behandles med det samme. Og der skal være folk nok, så hun bliver opdaget med det samme, understreger han.
Han mener bestemt, at staldforholdene er bedre, end da han startede.
- Det er vigtigt, at stalden er et sted, hvor koen kan lide at være. Der skal være tørt og skridsikkert gulv. Og så skal landmanden kunne gå mellem sine køer i ro og mag, og se på dem, understreger den erfarne kvægmand, der glæder sig til fortsat at se på køer.