Arla: Ingen kommer i klemme med vores valutamodel
Hvorfor ændre på en kursudligningsmodel, der opfylder sit formål, lyder det fra næstformanden i Arla. - I så fald vil jeg godt have udbetalt den svenske mælkepris, lyder svaret fra formanden for Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter.
Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter har regnet ud, at Arlas valutakursomregningsmodel sidste år kostede de danske Arla-leverandører næsten 300 millioner kroner, som mejerikoncernen i stedet overførte til de svenske andelshavere.
Arla Foods afviste i går i Effektivt Landbrug, at beløbet er så højt. Koncernen har dog ikke noget bud på, hvor stort beløbet så er. Men det skal Arla heller ikke have, mener næstformand i Arla Foods, Jan Toft Nørgaard, Birkelev ved Skærbæk.
- Vi har en fingerspitzgefühl af forskellen. Men vi ønsker ikke at regne på tallene, for vi kan ikke bruge det til noget, siger Jan Toft Nørgaard, og tilføjer:
- Hvis formålet med sådanne beregninger skulle være at indføre millimeterretfærdighed, så er det rigtigt, at så burde vi regne på det. Men når vi nu har en oplevelse af, at vores kursudligningsmodel virker godt, og at den dæmper konsekvenserne af de udsving, der er mellem valutaerne, så tjener det ikke noget formål at lave beregningerne.
Tæt på at anerkende tal
Jan Toft Nørgaard afviser ikke, at LDM’s tal kan være korrekte.
- Jeg tror, at hvis vi lavede vores egne beregninger, så ville vores tal nok ikke være langt fra LDM’s tal. Men i andre perioder er den svenske krone lav, og så er det jo de danske leverandører, der får en valutamæssig fordel.
- Man skal desuden huske på, at når den svenske krone stiger, så tjener vi også flere penge i Arla. De danske mælkeproducenter tjener således godt, når den svenske krone er høj, siger Jan Toft Nørgaard. Modsat tjener Arla alt andet lige ikke så meget i de perioder, hvor den svenske krone er lav i forhold til den danske, og hvor de danske leverandører samtidig har en valutamæssig fordel. Isoleret set er fordelen altså størst for de danske mælkeproducenter, siger Jan Toft Nørgaard, og tilføjer:
- Jeg vil tro, at det beløb, som de danske mælkeproducenter i øjeblikket går glip af som følge af valutaforskellene mellem den danske og svenske krone mere eller mindre minimeres af den øgede indtjening i selskabet.
Tager højde for udsving
Formanden for LDM, Kjartan Poulsen, var i Effektivt Landbrug i torsdags bekymret for, at Arlas kursudligningsmodel påfører mælkeproducenterne en unødig valutamæssig risiko.
Jan Toft Nørgaard kan følge Kjartan Poulsen et stykke ad vejen.
- Der er ingen, der kan forudsige, hvordan situationen ser ud om 3-5 år. Men der skal ske noget radikalt i forhold til, hvad vi har set, for at Arla ændrer på sin kursudligningsmodel. Det kunne være et euro-kollaps eller lignende. Sker det, så må vi se til den tid, om Arlas kursudligningsmodel eventuelt skal laves om.
Jan Toft Nørgaard understreger desuden, at kursudligningsmodellen er et resultat af en demokratisk beslutning i Arla, hvor repræsentantskabet forinden har diskuteret fordele og ulemper grundigt.
- Jeg har ikke noget imod en ny diskussion, men omvendt mener jeg ikke, at emnet er en fornyet debat værd. Vi har jo allerede i Arla grundigt vurderet alle facetter. Og vi er kommet frem til, at det samlede billede er, at med modellen udligner tingene hinanden over tid. Samtidig sikrer modellen, at ingen af medlemmerne kommer i klemme som følge af valutaudsving, siger Jan Toft Nørgaard, og tilføjer, at dermed opfylder modellen sit formål.
Betyder noget
Formanden for LDM, Kjartan Poulsen, er forbløffet over, at Jan Toft Nørgaard ikke mener, at det er en debat værd, at Arlas kursomregningsmodel sidste år kostede en typisk dansk Arla-leverandør 100.000 kroner. Han peger på, at de danske Arla-leverandører har haft et underskud i perioden 2007 til 2011 på i alt 16 øre pr. kilo mælk i forhold til den udbetalte pris i Sverige.
- Det betyder noget for mælkeproducenterne. Men hvis det er lige meget for Arla, så vil jeg gerne have udbetalt den svenske mælkepris. Så får jeg aktuelt 12 danske øre mere. Jeg har talt med min bank, og den har sagt ok for det, siger Kjartan Poulsen.
Sådan beregner LDM forskellen:
Alle Arla-andelshavere kan selv forvisse sig om forskellene mellem de danske og svenske mælkepriser ved at logge ind på Arla Foods hjemmeside for ejere.
Et eksempel er den 22. februar, hvor LDM lavede nedenstående beregning ud fra de aktuelle priser fra Arla Foods i henholdsvis Danmark og Sverige:
Aktuel pris i Danmark: 248,4 øre.
Aktuel pris i Sverige: 309,2 svenske ører gange med dagskursen på 0,844, hvilket giver en omregnet pris på 260,96 øre.
Forskel: 260,96-248,4 = 12,56 danske øre pr. kilo i udbetalt mælkepris i svenskernes favør.
LDM fortalte i onsdags til Effektivt Landbrug, at de danske Arla-leverandører sidste år tabte cirka syv øre pr. kilo mælk til deres svenske Arla-kolleger. Det svarer til næsten 300 millioner kroner.
I går vurderede LDM dog, at tabet i stedet er seks øre pr. kilo mælk. Det svarer til 260 millioner kroner.
- Beklager meget den lidt ændrede ørefastsættelse. De 7 øre (og 13 for svenskerne) var lidt et skud ud fra bedste overbevisning på daværende tidspunkt. De seks øre er beregnet mere præcist, og det betyder så, at svenskerne har fået 14 øre for meget i forhold til ens pris i 2011. Tilsammen giver det stadig den oprindelige forskel på 20 øre mellem Danmark og Sverige i 2011, skriver LDM ’s sekretariat i en mail til Effektivt Landbrug.
