Nu skal juraen lægge arm med vandplanerne

Det faglige fundament under vand- og naturplanerne er ikke i orden.

Det mener landbruget. Derfor glæder det formanden for Centrovice, Niels Rasmussen, at Landbrug & Fødevarer sammen med advokat Håkun Djurhuus, der er specialist i miljøret, har sendt en klage over det faglige grundlag for vand- og naturplanerne til Naturklagenævnet.

- I Centrovice har det været hele grundlaget for vores måde at arbejde med vandplanerne på, at det juridiske fundament skal efterprøves. I første omgang var Axelborg betænkelige, fordi en retssag mod den danske stat ikke bare er noget, man sådan lige beslutter. Den holdning kan jeg godt forstå, men der er et klart behov for at få efterprøvet det juridiske grundlag for vand- og naturplanerne, understreger Niels Rasmussen.

Da medarbejderne i Centrovice gik i gang med at arbejde med vandplanerne, blev man hurtigt opmærksomme på de vidtrækkende konsekvenser for landbruget.

- Vandplanerne rammer landmændene meget hårdt. Derfor skal det faglige grundlag være i orden. Politikerne har lovet økonomisk kompensation for de ulemper, planerne påfører os, og det er fint nok, men de økonomiske konsekvenser af vand- og naturplanerne er nærmest uoverskuelige, og Peter Pagh rapporten viser, at det juridiske grundlag for de danske vand- og naturplaner faktisk slet ikke er i orden, siger Niels Rasmussen.

Borgerlig tvivl
Den fynske landboforeningsformand stiller derfor spørgsmålstegn ved det fornuftige i, at politikerne vil investere 25 milliarder kroner i nogle planer, der ifølge flere kilder hviler på et fagligt løst grundlag.

- Men, konstaterer han, det er ikke landbrugets problem. Hvis politikerne mener, det er en god ide, at træffe tåbelige beslutninger på et fagligt løst grundlag, så er det deres sag. Jeg skal bare sørge for, at mine medlemmer kommer fornuftigt i mål og bliver kompenseret for de økonomiske omkostninger.

Landbrug & Fødevarer er som organisation ikke klageberettiget i forhold til Naturklagenævnet. Derfor er den 150 siders klage lavet på vegne af tre landmænd og de konkrete forhold på deres ejendomme.

- Nu må vi se, om ministrene har mod til at tilsidesætte en afgørelse fra Naturklagenævnet, hvis den går dem imod og taler til landbrugets fordel, siger Niels Rasmussen, som understreger, at landbruget er klar til at gå videre.

- Vi er klar til at sætte retsmaskineriet i gang – også i forhold til EU retten, hvor man opererer med proportionalitetsprincippet, som ligger til grund for al EU lovgivning. Her skal man kunne påvise, at der er proportionalitet mellem den belastning, man vil påføre lodsejerne, og den miljøgevinst, man får ud af det, siger Niels Rasmussen, som vurderer, at landbruget har gode kort på hånden.

Fri adgang til bræmmer
Juraen skal også på banen i sagen om de 10 meter bræmmer, som senere i år skal etableres langs 25.000 kilometer vandløb og søer i Danmark. Fødevareminister Mette Gjerskov vil give danskerne fri adgang til disse randzoner, der kommer til at udgøre et areal på cirka 50.000 hektar.

Randzonerne er vedtaget af den tidligere regering, og landbruget bliver kompenseret økonomisk for at udlægge jord til zonerne. Denne kompensation, påpeger fødevareministeren, er skatteyderne med til at betale. Derfor finder hun det rimeligt, at offentligheden får mulighed for at nyde godt af den nye natur.

Niels Rasmussen er ikke ubetinget enig.

- Det er fint nok, hvis samfundet mener, at offentligheden skal have adgang til bræmmerne. Jeg vil bare gøre opmærksom på, at den facilitet, samfundet har købt i forhold til de dyrkningsfri bræmmer, det er, at bræmmerne skal indgå som et værktøj til begrænsning af kvælstofafstrømningen til vandløbene. Det får vi en kompensation for, som jeg synes er i orden. Men hvis offentligheden skal have fri adgang til bræmmerne, så må samfundet også betale for denne facilitet. Ellers er der tale om ekspropriation, siger Niels Rasmussen.

Grov overfortolkning
Formanden for Centrovice mener, at den nuværende regering har skabt en masse urealistiske forventninger på miljøområdet.

- Regeringen har mange ambitioner på naturen og miljøets vegne, men man skal være klar over, at de enten ødelægger vores konkurrenceevne eller slår et gevaldigt hul i statskassen. Det er i det lys, man skal se fødevareministerens ønske om at give offentligheden adgang til de dyrkningsfrie randzoner uden yderligere kompensation til landmændene, siger Niels Rasmussen.

- Jeg vil ikke nødvendigvis holde folk væk fra naturoplevelser. Landbruget har spillet positivt ind med stisystemer og tusindvis af kilometer markvej, hvor folk kan gå. Men når politikerne vil gøre det til en ret, at folk skal kunne færdes frit på bræmmerne, fordi politikerne udlægger dyrkningsfrie randzoner, så er det en grov overfortolkning af bestemmelserne omkring bræmmerne, siger Niels Rasmussen.