De mest almindelige musebekæmpelsesmidler i landbruget bliver forbudte at anvende af landmænd og private, der nu bliver tvunget til at tegne en sikringsordning med et bekæmpelsesfirma.
Nye regler betyder, at det snart bliver dyrere og mere besværligt for landmænd at bekæmpe mus.
Et nyt tiltag fra Miljøstyrelsen vil nemlig gøre det forbudt at købe og anvende de såkaldte 2. generations musemidler for både private og for landmænd.
2. generations musemidler er dem, der er de mest almindelige at anvende i landbruget, og ifølge de nye regler vil bekæmpelse med disse midler fremover skulle varetages af professionelle bekæmpere alene, gældende for både mus og rotter.
Mødt med hovedrysten
De nye regler, der er på vej bliver mødt af hovedrysten af grossistvirksomheden Tanaco Danmark, som sælger en række produkter til skadedyrsbekæmpelse. Herunder flere 2. generations musemidler.
- Ændringen vil få konsekvenser for især landbruget, som ikke engang vil have mulighed for at lave forebyggende bekæmpelse, siger Henrik Lange, der er indehaver af Tanaco Danmark.
Han vurderer, at det nye tiltag vil betyde en betydelig meromkostning for landmanden. Fra at han i dag måske kan klare sig for omkring 1.000 kroner om året, så kan det koste alt mellem 6.000 og 20.000 kroner om året at tegne en sikringsordning med et bekæmpelsesfirma.
Strammede også regler i 2006
De nye stramninger af reglerne kommer efter, at man for over for fem år siden indførte restriktioner på musemidlerne. 1. juni 2006 blev midlerne væsentligt dyrere, og det blev kun tilladt at forhandle musemidlerne i forpakninger op til 100 gram fra tidligere 300 gram.
Baggrunden dengang var, at man mente, at musemidlerne i høj grad blev misbrugt til rottebekæmpelse, og at Miljøstyrelsens strategi på rottebekæmpelsesområdet på den måde blev undergravet, da man frygtede, at rotterne blev resistente over for midlerne.
- Den resistensstrategi, som man har i Danmark, mener jeg, og mange andre professionelle inden for skadedyrsbekæmpelse, er helt forfejlet, siger Henrik Lange, der ikke kan forstå, at landmanden ikke kan få lov til selv at lægge midlerne ud.
De kan godt finde ud af det
- Landmændene er uddannede og har sprøjtecertifikater, og har nok en af de mest regulerede arbejdspladser, der findes. Landmænd ved godt, hvad sprøjtemidler er, og er vant til at leve op til nogle restriktioner. De ved godt, at hvis de lægger nogle midler ud, og musene ikke dør af det, så er det nok fordi, at de skal have et andet produkt, siger Henrik Lange.
Henrik Lange forklarer, at landmænd i øvrigt ikke blot kan anvende 1. generations musemidler i stedet. Af uforklarlige årsager har disse midler nemlig kun en ringe effekt på mus, så det er ikke en løsning.
- Jeg synes, at man gør landmanden til gidsel på et meget tyndt grundlag i den her sag. Det her synes jeg, er endnu et eksempel på forbud, som man indfører i landbruget, siger Henrik Lange.