Reetableres ålegræsbestanden ved hjælp af udplantning i de danske fjorde, er der en milliardgevinst at hente, hævder forsker.
Miljøindsatsen, der skal sikre vandmiljøet i de danske fjorde, bør flyttes ud i havmiljøet. Det er nemlig en forudsætning for, at vi igen kan få vandområder med høj økologisk tilstand, sådan som det kræves i vandrammedirektivet.
Det fastslog lektor Mogens Flindt, Biologisk Institut under Syddansk Universitet, på plantekongressen i denne uge i Herning. Og der er milliarder af kroner på spil, pointerede han.
- Ifølge vore beregninger, ligger der en gevinst på samlet set 14 milliarder kroner ved at få reetableret ålegræs i de danske fjorde og langs de øvrige kyster. Det kommer vi frem til ved at sætte en rensningspris på 85 kroner pr. kg N.
- Ålegræs - reetableret i den størrelsesorden, vi kender historisk - vil ifølge vores forskning simpelthen kunne optage så store mængder N, at vi kommer frem til det store milliardbeløb, forklarede Mogens Flindt på kongressen.
Urealistisk i planperioden
Alene i Odense Fjord viser forsøg, som forskeren har stået i spidsen for, at man ved at reetablere ålegræs kan hente en N-gevinst på 663 ton årligt.
Baggrunden er, at ålegræs er et fortrinligt kvælstoffilter. Men ålegræsset er ikke i stand til at reetablere sig selv – årsagen skyldes, at den belastning, som ålegræsset tidlige var i stand til at optage – nu optages af planteplankton og hurtigt-voksende makroalger, som hindrer udviklingen af en god miljøtilstand. Og en naturlig reetablering eller en betydelig vegetativ vækst hos de eksisterende ålegræsplanter indenfor vandrammedirektivets planperiode (2015-2027, red.) er aldeles urealistisk, fastslog Mogens Flindt.
Nødvendigt med indsats på bunden
Han tilføjede, at fjordbunden har forandret sig så meget i de danske fjorde, at ålegræsset ganske enkelt ikke har det vækstmedie, der skal til, hvis det skal reetablere sig og spredes naturligt.
- Derfor er det nødvendigt, at der gøres en aktiv indsats for at hjælpe ålegræsset i gang igen i de områder på smult vand, hvor vi allerede har de nødvendige lysforhold, forklarer forskeren.
Det betyder i bogstaveligste forstand, at ålegræsset skal plantes ud i havmiljøet i strategiske områder, hvorfra planterne naturligt kan sprede sig via frøspredning. Og de spæde planter skal efterfølgende beskyttes fysisk i etableringsfasen - eksempelvis i gennemsigtige og vandgennemtrængelige plastrør, hvilket Mogens Flindt og hans forskerteam med held har gjort i praktiske forsøg i Odense Fjord.
Flydende mudder
Samtidig skal det beskadigede bundmiljø omkring plantezonerne rettes op, så ålegræsset kan sprede frø, som kan etablere sig og gro.
I dag består store arealer på havbunden således af bundløst, flydende mudder, som skvulper rundt. Her kan ålegræsset, der er følsomt overfor mekanisk stress, ikke gro.
- Det er umuligt. Men man kan - ved at sprøjte sand ud på områderne - genskabe et vækstmiljø, hvor ålegræsset igen kan få fodfæste og gro. Og det kan man også i områder, hvor småsten og ral i dag udgør havbunden, forklarede Mogens Flindt.
Forstår frustrationerne
Forskeren føjede til, at han forstår kvælstof-frustrationerne i landbruget.
- For realiteterne er jo, at det - i relation til udbredelsen af ålegræs - ikke har nyttet det mindste at skære ned på N-forbruget på markerne. Forklaringen er, at næringsstofbelastningen ikke i optages i ålegræs men i alger, som nedbrydes meget hurtigere. Derfor er fjordsystemernes oplevelse, at belastningen er steget.
- Vi ved samtidig, at vi kan flytte langt mere ved at bruge de nævnte maritime virkemidler. Men det er også nødvendigt at understrege, at det fortsat er nødvendigt at gøre en indsats for at reducere N-udvaskningen på land, understreger Mogens Flindt over for Effektivt Landbrug.
I 1983 dækkede ålegræs 24 procent af Odense Fjord. I 2005 var det faldet til under tre procent. I samme periode har landbruget på baggrund af vandmiljøplanerne rundt regnet reduceret sin kvælstofudledning til det halve.