I december måned fik de danske frøavlere den største acontobetaling i nyere tid. Derfor er interessen for at øge produktion af græsfrø steget betragteligt. En situation, som glæder formanden for Landbrug & Fødevarers frøsektion.

- Den nye situation kom meget hurtigere, end nogen have turdet håbe på. Det skal vi naturligvis ikke være kede af, og kun agere efter det på en positiv og fornuftig måde, påpegede Thor Gunnar Kofoed, Åkirkeby, da han i går i forbindelse med Plantekongres 2012 aflagde beretning på frøsektionens årsmøde.

Spørgsmålet er dog, hvad der sker i markedet den kommende periode.

 Konkurrencedygtige
- Nedgang i forbruget og efterfølgende stigning, som vi nu oplever på EU-plan, kan også være en tilpasning af opkøbernes egne lagre. Sikkert er det dog, at produktionen er for lav i EU, og det vil være dem, der er hurtigst til at øge produktionen igen, der får del i det eventuelt stigende marked, sagde frøformanden, og pegede på to måder, hvordan man kan komme ind på markederne igen - enten ved at sælge ud til en billig pris eller styre prisniveauet og sælge ud til konkurrencedygtige priser.

- Som frøavlere er vi konkurrencedygtige, hvis vi høster større udbytter pr. hektar i forhold til alternativafgrøderne, og det gør vi nemmest, hvis vi øger udbytterne i frø.

Også netop frøproduktionens konkurrenceevne i forhold til korn ser ud til at være stigende i Danmark. Kornprisen har været stigende, men sammenligningerne viser bedre afregning for frø.

- Samtidig er frøudbytterne stigende, og derfor bør frøet dyrkes hos os frem for andre steder, påpegede Thor Gunnar Kofoed og nævnte, at der i flere lande, blandt andet i Sverige, Frankrig og Holland er vigende interesse for at dyrke græsfrø. Således var der i Holland 18.000 hektar alm. rajgræs i 2005, nu er arealet nede på 6.000 hektar, samtidig med acontoafregningen for arten herhjemme er rekordstor.

 

Gode sorter
- Vores udbytter er den vigtigste faktor for at give avleren en god økonomi, for der skal for eksempel ikke mange kg frø til at betale en fordobling af pesticidafgiften, nævnte Thor Gunnar Kofoed og tillagde frøfirmaernes udvælgelse af de gode sorter rigtig stor betydning.

- Selvfølgelig skal vi dyrke alt det frø, vi kan i Danmark, men hvis sorten ikke kan betale frøavleren nok, må andre dyrke den sort. Det er så muligt, at sorten bliver dyrket hos vores konkurrenter, men det er kun kortvarigt, disse frøavlere vil generelt få en endnu større mistro til at dyrke frø og derved droppe frøet. Derfor tror jeg på, at det er en rigtig strategi firmaerne i Danmark er i gang med, og de har rigtig meget fokus på, at sorterne giver høje udbytter, understregede Thor Gunnar Kofoed, der ved årsmødet blev genvalgt som frøsektionens formand.

Sundt marked
At udsigten til, at frøavl fortsat vil være attraktivt herhjemme i de kommende år, blev bakket op af adm. direktør for Hunsballe Frø A/S, Jens Holstborg, der på mødet gennemgik frøproduktionens udvikling og et bud på de næste par år.

- Frømarkedet er generelt sundt for tiden, og situationen er gunstig for de fleste arter, heriblandt de dominerende som alm. rajgræs, rødsvingel og strandsvingel, sagde direktøren og begrundede det med lave EU-lagre. Eksempelvis forventer han, at lageret af alm. rajgræs næste år kun vil være 100.000 tons, hvor det sidste år var dobbelt så stort.