Bæredygtigt Landbrug mener ikke, de danske myndigheder har givet EU-Kommissionen de nødvendige faglige beregninger, der ligger til grund for i de vandplaner, Danmark sendte før jul. Naturstyrelsen afviser kritikken.
Der mangler en faglig begrundelse for kvælstofreduktionen på samlet 19.000 ton i de reviderede vandplaner, Miljøministeriet har sendt til EU-Kommissionen.
Det konkluderer Bæredygtigt Landbrug efter at have nærlæst de indsendte vandplaner.
- Vandplanerne er ren politik. De er ikke fagligt dokumenteret, og man kommer ikke med faglig argumentation, for man har simpelthen undladt at fortælle EU-Kommissionen om sin beregningsmetode.
- Vandrammedirektivet siger ellers, at beslutningerne skal begrundes fagligt. Men det gør man ikke i de danske vandplaner, fordi man blot indsender et tal, men ikke baggrunden og de faglige beregninger for, hvordan man er nået frem til de 19.000 ton samlet, lyder kritikken fra Vagn Lundsteen, der er direktør i Bæredygtigt Landbrug.
Fagligt umuligt
Flemming Møhlenberg, chefbiolog ved DHI (tidligere Dansk Hydraulisk Institut), er ekspert på vandmiljøområdet. Og han undrer sig ligeledes over, at beregningerne, der ligger til grund for de danske vandplaner, ikke fremgår af materialet, der er sendt til EU.
- Hele beregningsmetoden - det vi kalder ålegræsværksøjet, og som firkantet sagt er en ligning mellem ålegræs og kvælstof - er pillet ud af materialet. Det fremgår således ikke, hvordan man er kommet frem til de mange ton kvælstof, man vil reducere med.
- For mig at se er det ikke reelt, det man gør, lyder det fra Flemming Møhlenberg.
Skal begrundes fagligt
Ifølge vandmiljøekspert Flemming Gertz, chefkonsulent i Videncentret for Landbrug, der har siddet i Miljøministeriets ålegræsgruppe, behøver de danske myndigheder ikke benytte en bestemt model eller et bestemt beregningsgrundlag som fundament for sine beslutninger.
- Om man benytter ålegræsværktøjet eller en anden model er underordnet. Blot metoden er accepteret i EU. I og for sig er en ekspertvurdering nok. Men der skal ligge en faglig begrundelse til grund for beslutningerne.
- Jeg ved ikke, om der mangler beregninger i det materiale, der er indsendt fra dansk side. Men gør der det, kan man selvfølgelig diskutere, om man fra dansk side lever op til, at man skal begrunde sine beslutninger fagligt, siger Flemming Gertz.
Afviser kritikken
Helle Pilsgaard, der er underdirektør i Naturstyrelsen, afviser, at de danske myndigheder har gjort noget forkert i sagen.
- Vi har sendt det til EU-Kommissionen, som vi skal. Nemlig de danske vandplaner. Og vi lever helt op til de krav, vi skal, fastslår Helle Pilsgaard.
Af de nævnte 19.000 ton kvælstof pr. år indgår i første planperiode frem mod 2015 9.000 ton pr. år i vandplanerne. Dette tal er fremkommet ved brug af ålegræsværktøjet.
En udskydelse af tidsfristen til 2015 kan komme på tale og udsættes frem til 2027. En udskydelse kan eksempelvis begrundes med, at det teknisk er umuligt at gennemføre de nødvendige forbedringer inden 2015, at gennemførelse af de nødvendige tiltag inden for én planperiode vil være uforholdsmæssigt dyrt inden 2015, eller at de naturmæssige forhold umuliggør gennemførelsen.
En analyse af perioden 1989-2010 viser, at der for de fleste områder ikke har været en signifikant udvikling i ålegræssets maksimale udbredelse eller hovedudbredelse.
Mod forventning afspejler udviklingen i ålegræssets dybdegrænse således ikke det faktum, at kvælstofkoncentrationen i fjorde og kystnære områder generelt er halveret siden 1989.
Det hænger formodentlig bl.a. sammen med, at vandet ikke er blevet mere klart siden 1989 - hverken i de åbne farvande eller i fjordene.