Statens indsats for at beskytte grundvandet mod nedsivning af landbrugets sprøjtemidler har været for slap i det seneste årti.

Det mener miljøminister Ida Auken (SF) efter Rigsrevisionen i denne uge har rettet en kritik af, at Miljøministeriet for ikke at have iværksat nye initiativer til at nedbringe pesticidforbruget i landbruget under pesticidplan 2004-2009.

Venstres miljøordfører i perioden 2004-2009, Eyvind Vesselbo, giver over for Ritzau udtryk for, at han ikke er helt uenig.

- Vi har arbejdet ud fra, at målet skulle nås sammen med landbruget med en frivillig ordning. Det er så ikke lykkedes, og det er beklageligt, siger han.

Målet var, at landmændene i gennemsnit skulle sprøjte markerne 1,7 gange om året - men tallet har i perioden ligget højere. Ejvind Vesselbo giver derfor over for Ritzau udtryk for, at det nu må overvejes, om frivillighed er vejen frem.

Sæt jer ind i tingene
En anbefalet behandlingshyppighed på 1,7 er noget, som en ekspertgruppe i 1999 - Bicheludvalget - kom frem til i deres rapport.

Ifølge Landbrug & Fødevares planteformand, Torben Hansen, så burde Ejvind Vesselbo og andre kritikere dog sætte sig lidt mere ind i tingene, inden de udtaler sig.

- Man fokuserer på det, som hjælper mindst. Det er mængden. Man skulle hellere snakke belastning, siger Torben Hansen.

Han forklarer, at pesticidforbruget i Danmark ligger langt under de sammenlignelige tal fra andre lande, og vi er det land, som har det mest restriktive godkendelsessystem, når det kommer til sprøjtemidler. I stedet for at gå tilbage i tiden og forholde sig til en 12-13 år gamle tal, burde man, ifølge Torben Hansen, i stedet se på, hvad udviklingen er i andre lande.

Vaskepladser og uddannelse
Han forklarer, at landbruget også har fået styr på påfyldningen af sprøjter, vaskepladser og uddannelsen.

Siden Bicheludvalget i 1999 kom med sine anbefalinger, har man samtidig i landbruget udfaset mange plantebeskyttelsesmidler. De, der bruges i dag, er langt mindre miljøbelastende. Siden er der dog også dukket nye ukrudtsplanter op og andre skadevoldere ind på markerne.

- At kigge på behandlingsindekset på fladen har ingen indflydelse på grundvandet. Selvfølgelig skal vi lave beskyttelsen, hvis der er nogle helt specielle jorde, som er meget sårbare. Men at kigge på generelle tiltag på et land, som ligger med et plantebeskyttelsesforbrug på under halvdelen af hvad tyskerne, franskmændene og englænderne. Det synes jeg er rent skrivebordsarbejde, siger Torben Hansen.

Gang i undersøgelse
Han fortæller, at man fra landbrugets side netop nu selv er i gang med en undersøgelse af, hvad der er årsagen til lukningen af drikkevandsboringerne. Den undersøgelse forventer man færdig i løbet af januar måned.

- Den undersøgelse vil underbygge den lille påvirkning, som den landbrugsanvendelige del af sprøjtemidler i dag har på boringerne, siger Torben Hansen.