Enorme tab på Knuthenlund kan føres direkte tilbage til ufuldstændig vandløbsvedligeholdelse. - Skal noget af Danmarks bedste landbrugsjord tages ud af produktion, spørger godsejer Susanne Hovmand-Simonsen.
- Myndighederne fremtvinger en skyttegravskrig i stedet for at sikre en fornuftig produktion i samklang med fornuftig miljøbeskyttelse og naturforvaltning.
Godsejer Susanne Hovmand-Simonsen på lollandske Knuthenlund er ved at være desperat over situationen.
- På den ene side støtter jeg faktisk mange af de tiltag, der i vandplanerne skal sikre en mere bæredygtig landbrugsproduktion. Jeg er åben overfor at der bliver hældt grus i Ørby Å, at den måske skal slynges endnu mere, og det bliver et endnu bedre gydeområde for fisk, end det er nu.
- Men åen har også en funktion som afvanding af store landbrugsarealer, og jeg mener faktisk ikke, det behøver at være i konflikt med en sikker landbrugsproduktion på Knuthenlunds arealer. Det eneste, vi skal have sikkerhed for, er, at åen kan fjerne de ekstraordinære vandmasser, der kom i sommer.
Træer hindrer oprensning
Susanne Hovmand-Simonsen fortæller åbent, at den våde sommer har kostet hende 3,5 millioner kroner i driftstab på det økologisk drevne Knuthenlund.
- Vi mistede halvdelen af afgrøderne, fordi afvandingen gennem blandt andet Ørby Å ikke kunne klare de 268 millimeter regn, vi fik på tre uger. Det kunne åen ikke, fordi den ikke bliver vedligeholdt og bundkvoten overholdt. Årsagen er blandt andet, at maskinerne ikke kan komme til, fordi de daværende amtsmyndigheder fandt på at plante træer langs åen i deres forsøg på at gøre naturmæssige tiltag til støtte for åen.
- Konsekvensen er nu, at åen ikke bliver holdt ved lige og derved sikrer, at de meget ydedygtige landbrugsarealer kan anvendes til produktion. Åen skal, som et vandløb, uanset om det er klassificeret som et naturligt vandløb eller et modificeret vandløb, kunne føre vand. Også i tilfælde af det, der her i sommer nærmest kan betegnes som en naturkatastrofe, forklarer godsejeren.
Naturstyrelsens holdning
Den lollandske iværksætter har skrevet til både miljøminister Ida Auken (SF) og til fødevareminister Mette Gjerskov (S) om problemet.
- Men jeg får bare det svar tilbage, at det er en sag for Naturstyrelsen, der så fortæller, at jeg da kan søge Stormrådet om erstatninger og ellers sagsøge min kommune for ufuldstændig vandløbsvedligeholdelse, fortæller Susanne Hovmand-Simonsen.
- For det første dækker Stormrådets eventuelle erstatning kun direkte tab, hvilket vil sige døde dyrs værdi, prisen på såsæd, værdien af nye hegnsplanter, der gik ud, fordi de stod under vand og lignende, altså kun en brøkdel af de tab, vi har haft her på ejendommen.
Enorme erstatninger
Susanne Hovmand-Simonsen vil være ked af at skulle sagsøge sin kommune, som hun helst vil have et godt forhold til.
- Jeg hørte forleden, hvordan kommunen voldsomt beklager ekstra udgifter ved Guldborgsund på 800.000 kroner. Hvordan skal en kommune kunne dække de enorme tab, der er tale om, hvis alle her på Lolland sagsøger kommunen for driftstab for skadet påført lodsejerne af det tidligere amt, spørger den lollandske landmand, der snarere ser den manglende vandføringskapacitet under skybrud som en systemfejl.
- Det er jo ikke, fordi vore jorde her er lavbundsjorde. Her på Nordlolland har vi god og veldrænet jord, der har et rigtigt godt landbrugspotentiale, hvis ellers det kan sikres afvanding. Faktisk er det første gang i historien, at der har stået vand på markerne her, forklarer hun.
Landbrugsjord i fare
Susanne Hovmand-Simonsen er i disse dage netop ved at lægge sidste hånd på sit høringssvar til de ændrede vandplaner.
- Jeg har talt med kommunen, og ændringerne er faktisk ikke så voldsomme, som frygtet. Der skal ske nogle nye ting i en del af åens løb for at tilgodese nogle gydesteder andre steder end først planlagt.
- Det kan vi leve med, og som sagt tror jeg ikke på, at fiskevandsdirektivets krav behøver at få den konsekvens, at de lollandske jorde ikke skal kunne dyrkes fremover. Her er tilstrækkelige niveauforskelle til en hensigtsmæssig afvanding, hvis koter og vedligeholdelse bliver bedre, end det er sket de senere år. Det vil jeg skrive i mit høringssvar, hvor jeg vil pointere vigtigheden af, at der altid skal være tilstrækkelig vandføringsevne i vandløbene, også under ekstreme situationer.
- Hvis ikke det kan sikres, kan vi jo ligeså godt lukke produktionen med det samme, og det får ganske betydelige konsekvenser for lokalområdets beskæftigelse, fastslår Susanne Hovmand-Simonsen.